Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » The Rain » Side 5

Netflix klar med premieredato på ‘The Rain’ sæson 2

03/04/2019 | Flixfilm

the rain sæson 2 premiereStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at fortsættelsen til den danske Netflix-serie ‘The Rain’ får premiere den 17. maj.

Netflix har offentliggjort en klaustrofobisk teaser, som kan ses nederst i artiklen.

I ‘The Rain’ er civilisationen, som vi kender den, forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted.

Sæson 2 samler op der, hvor den første sæson efterlod os. Vores gruppe af unge overlevende, ført an af Simone, er flygtet tilbage til karantænezonen. Rasmus er syg og bærer på den meget smitsomme virus. Martin er såret og Apollon er lige i hælene på gruppen i deres ubarmhjertige forsøg på at fange Rasmus.

Læs hele artiklen…



Flixfilm » The Rain » Side 5

Optagelserne til ‘The Rain’ sæson 2 afsluttet

12/01/2019 | Flixfilm

the rain sæson 2 optagelser produktion netflixPremieredatoen på den næste sæson af den danske Netflix-serie ‘The Rain’ lader stadig vente på sig, men alle optagelser er nu i hus.

Det afslører skuespiller Lucas Lynggaard Tønnesen, som i serien spiller Rasmus på sin Instagram. Se nedenfor.

Han skrev i slutningen af december, at alle optagelser nu var færdige og at det har taget 76 dage.

Selvom at alle optagelser er i hus, så må man formodentlig væbne sig lidt med tålmodighed, da mange optagelser sandsynligvis skal efterbehandles og redigeres, mens de store ødelæggelser i Danmark, som blev vist i sæson 1, også skal genskabes ved hjælp af CGI.

Det forventes dermed at ‘The Rain’ sæson 2 først får premiere på Netflix Danmark i andet halvår af 2019.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » The Rain » Side 5

Nye danske talenter med i ‘The Rain’ sæson 2

24/08/2018 | Flixfilm

Det er blot tre måneder siden at den nye sæson af ‘The Rain’ blev bekræftet, men produktionen af anden sæson, den første danske originale serie fra Netflix, gik igang allerede i sidste uge, og nu melder streaminggiganten, at den kommende sæson har endnu flere unge nordiske talenter på rollelisten.

Blandt de nye skuespillere, der støder til i anden sæson, er danske Natalie Madueño (‘Bedrag’, ‘Råzone’) og Clara Rosager (‘En To Tre Nu!’, ‘Journal 64’), og også svenske Evin Ahmad (‘Beyond Dreams’, ‘Girls of the Sun’) er med, når The Rain vender tilbage i 2019.

I sæson 2 bliver solidaritet og loyalitet sat på den ultimative prøve i en verden, hvor naturen og virussen bliver fortsat farligere, og hvor ingen kan vide, hvem der er venner, og hvem der er fjender.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » The Rain » Side 5

Netflix bekræfter ‘The Rain’ sæson 2

30/05/2018 | Flixfilm

Der kommer mere regn i 2019. Streamingtjenesten Netflix har nemlig fornyet sin første danske originale serie ‘The Rain’ med en sæson 2.

Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Annonceringen om sæson 2 kommer præcis 24 dage efter at første sæson havde premiere på Netflix Danmark den 4. maj 2018.

Serien, der er skabt af Jannik Tai Mosholt, Esben Toft Jacobsen og Christian Potalivo, har vundet indpas hos seerne globalt. Det gælder blandt andet USA, Storbritannien, Brasilien, Frankrig, Tyskland og i hjemlandet Danmark.

‘The Rain’ fik generelt en blandet modtagelse i Danmark, men udlandet har været vilde med serien og det samme var Flixfilms anmelder, Frederikke Goth, der gav serien hele 6 stjerner. Læs hendes anmeldelse her: Anmeldelse: ‘The Rain’ – sæson 1.

Læs hele artiklen…


Flixfilm » The Rain » Side 5

Flixfilm og FilmHulen Podcast #10 – ‘The Rain’

18/05/2018 | Flixfilm

De to herrer Lars Aabom og Morten Jørgensen er tilbage med et nyt afsnit af deres podcast hvor de denne gang snakker om den danske Netflix-serie ‘The Rain’, som havde premiere på streamingtjenesten den 4. maj.

Om denne måneds program skriver de to værter;

“Da ‘The Rain’ er den første danske Netflix-serie var spændingen høj og forventningerne store. Forventningerne var måske også lidt for store, da første afsnit fik os lyst til at slukke flere gange. Spørgsmålet er så om serien bliver bedre i de efterfølgende afsnit?

I denne podcast kommer vi omkring de forskellige aspekter af serien i forhold til karakterudvikling, historie og originalitet. Sidst i afsnittet vurderer vi den i vores rangsystem “VHS-bånd på loftet”, “Bare stream den”, “Køb den på blu-ray” og “Hall of Fame”.”

Læs hele artiklen…