Selvom de to mastodonter Apple og Disney er på vej ind på streamingmarkedet med deres egne underholdningstjenester med film og serier, så er det ikke noget som bekymre den amerikanske streamingtjeneste Netflix.
Det fremgår af seneste regnskabsoffentliggørelse fra Netflix.
I regnskabet skriver Netflix, at de udmærket er klar over at det er to velrenommeret virksomheder, som nu træder ind på deres banehalvdel, men Netflix ser frem til konkurrencen.
Netflix antager ikke, at konkurrencen vil gå ud over deres medlemstal, da de mener at markedet er stort nok til alle spillere grundet at Netflix, Apple og Disney alle vil byde på noget unikt og eksklusivt indhold, som ikke vil kunne findes hos konkurrenterne.
Du har ventet med længsel på, at Netflix frigiver en ny sæson af din yndlingsserie, men da du på premieredagen åbner Netflix for at kaste dig over de nye episoder opdager du til din store skuffelse at den nye sæson endnu ikke er tilgængelig.
Hvordan kan det dog være?
Netflix har hovedkvarter i Californien, USA og det er herfra at streamingtjenesten drives i praksis.
I USA bliver nye film og serier frigivet ved midnatstid og i samme tidspunkt som når kalenderen viser en ny dato. Men grundet tidsforskellen mellem Danmark og USA betyder det dog, at de nye titler er at finde i det danske udvalg klokken 8-9 – alt afhængig om det er sommertid eller vintertid.
Streamingtjenesten Netflix har et erklæret mål om at have samme udvalg af film og serier i hele verden. Målet blev bekendtgjort for et par år siden og nu ser det endelig ud til at slå igennem så småt.
Det viser en gennemgang af de nye film og serier, som er blevet tilføjet til Netflix Danmark og øvrige lande de seneste 6 måneder.
Størstedelen af de nye film og serier, som kommer på Netflix får nemlig ikke alene premiere i Danmark, men i stort set alle lande hvor streamingtjenesten Netflix er tilgængelig. Dette er naturligvis foruden Netflix’ egne originale serier og film, som altid ofte udkommer i alle lande på samme tid.
Allerede i 2015 udtalte Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix, at streamingtjenesten fremover kun vil købe rettigheder til film og serier hvis de er gældende for hele verden.
Der er ingen tvivl om, at Netflix har taget Danmark med storm og med 29% af de danske husstande som kunder, med rette kan kalde sig Danmarks største streamingtjeneste. Netflix er dermed under stort pres fra konkurrenterne, men nu kaster TDC-tjenesten YouBio håndklædet i ringen og opgiver at slå Netflix.
– “Der er ingen tvivl om, at Netflix har fået enormt godt fat og langt flere brugere, end nogen havde forestillet sig, og vi andre må se os slået. Så kan man spørge, om vi ikke bare skulle have ladet være med at lancere YouBio for halvandet år siden, men vi anede ikke, hvad det var, vi var oppe imod dengang, og vi har lært enormt meget af at være med,” udtaler Ulf Lund, mediedirektør i TDC, til Politiken.
YouBio streamingtjenesten har fået meget kritik grundet en problemplaget platform, der krævede en særskilt boks og med mange nedbrud gjorde det svært at se film og serier. Samtidig følte kunderne sig snydt, da YouBio bestod af både lejefilm og abonnementsfilm, hvilket ikke alle forstod.
I forbindelse med offentliggørelsen af det seneste kvartalsregnskab fra Netflix blev det afsløret, at streamingtjenesten nu har rundet 40 millioner medlemmer. Det er 10 mio. mere end for bare et år siden. Det imponerende antal medlemmer er fordelt over de 41 lande hvor streaming-tjenesten er tilgængelig.
I kvartalsregnskabet skriver Netflix ligeledes, at modtagelsen af deres egenproduktioner som Orange Is the New Black og Hemlock Grove har været overvældende og tilføjer dertil at Orange Is the New Black nu er den mest sete originale produktion fra Netflix nogensinde. Den overgår dermed den meget anmelderroste House of Cards med Kevin Spacey. Netflix har derfor besluttet at fordoble næste års budget for egenproduktioner således de kan lave meget mere originalt indhold. Næste år vil man bl.a. kunne se nye sæsoner af House of Cards, Hemlock Grove og Orange is the New Black, og der vil de kommende måneder blive offentliggjort flere originale produktioner.