Der er ingen tvivl om at Netflix er den største streamingtjeneste i Danmark, men nu kan ny undersøgelse tilføje endnu en førsteplads til den amerikanske underholdningsgigant.
I følge det danske analysefirma Wilke bruger 45% af alle danskere Netflix, mens 38,3% af dem, som har abonnement, benytter tjenesten ugentligt.
Udover at Netflix er Danmarks største streamingtjeneste, så betyder det dermed også at Netflix er den, som bliver benyttet mest.
Netflix slår selv DR.dk, som “kun” 36,7% af danskerne bruger ugentligt, oplyser Kantar Gallup.
Streamingtjenesterne Viaplay, TV2 Play og HBO Nordic benyttes ugentligt af omkring 15% af danskerne.
Netflix er den suverænt største streaming-tjeneste for film og tv-serier i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet YouGov har foretaget for Telia. Undersøgelsen viser endvidere, at 27 procent af danskerne mellem 18-64 år har et abonnement til en streamingtjeneste.
Den amerikanske streamingtjeneste Netflix har bedst fat i danskerne hvad angår streaming af film og serier. Af de adspurgte i undersøgelsen, fortæller mere end 64% at de har abonnement til Netflix. Tjenesten Viaplay er med 21% den anden største streamingtjeneste i Danmark mens TV2 Play, HBO Nordic og YouBio alle har færrest kunder med henholdsvis 9%, 6% og 5% af de adspurgte. Det fremgår i øvrigt, at kun 5 procent har abonnement til mere end én streamingtjeneste. Danskerne er dermed meget loyale og nøjes med en enkelt udbyder.
Når danskerne snakker om streamingtjenester så tænker de automatisk på Netflix. Det viser seneste opgørelse i YouGovs Brandindex, som analysevirksomheden har lavet for MediaWatch. Netflix er dermed stor i danskernes bevidsthed når der snakkes om streaming af film og tv-serier på internettet.
Ikke nok med, at Netflix er et stort brand i Danmark, så er det tilmed også større end de øvrige on-demand filmtjenester i Danmark. Hverken HBO Nordic, Viaplay eller TV2 Play er ligeså store i danskernes bevidsthed og YouSee’s streamingtjeneste YouBio er slet ikke repræsenteret i top 30.
Netflix blev lanceret i Danmark i oktober sidste år og har på bare 6 måneder indtaget en position som det 15. største mediebrand i Danmark. Tidligere undersøgelser har dog også vist, at Netflix har over 400.000 medlemmer i Danmark og dette tal ser kun ud til, at stige. Eksperter udtaler, at når Netflix med tiden får adgang til endnu flere film og tv-serier, så vil brandværdien og medlemstallet helt sikkert stige. Endvidere peger tendenser på, at især de unge forbrugere i stigende grad bevæger sig værk fra traditionelt flow-tv.
Se listen over de 30 største mediebrands i Danmark på MediaWatch: Link – (Kræver abonnement).
Forleden viste en undersøgelse, at ca. 17% danske husstande abonnere på Netflix. Nu viser tal fra de øvrige streamingtjenester på markedet, at Netflix er langt foran konkurrenterne hvad angår kunder.
Viaplay er den næststørste streamingtjeneste i Danmark, men det er blot med 6% af de danske husstande som kunder. De er dermed langt efter Netflix. Streamingtjenesterne YouBio og HBO Nordic har endnu færre kunder, med blot 3% og 4% af danskerne som kunder.
Årsagen til Netflix succes påpeges af eksperter til, at være den store tilgængelighed. Hvor konkurrenterne ikke kan tilbyde streaming på alle platforme eller kræver en ekstra boks tilsluttet til tv’et, har Netflix den store konkurrencefordel, at de er tilgængelige på stort set alle apparater og platforme, som Apple TV, PlayStation, Xbox, Android og iOS. En anden fordel som Netflix har i forhold til konkurrenterne er den smidige brugerflade som oftest fungere uden problemer. Netflix har været aktiv i USA i flere år, inden de kom til Danmark og derfor var deres streamingtjeneste gennemtestet da den blev lanceret i Danmark. Hvorimod nogle konkurrenter først, har udviklet og lanceret deres streamingtjeneste inden for de seneste par måneder, og dermed har en større større fejlrate og en mindre problemfri streamingtjeneste.