Fra 26. november kommer den populære kristne serie VeggieTales in the House på Netflix Danmark. Serien byder på helt nye afsnit med de talende og sjove grøntsager. Se et klip fra den nye serie nederst.
VeggieTales in the House er en ny computer-animeret serie på dansk hvor hvert afsnit er på 11 minutter. I serien kommer man på opdagelse med tomaten Bob, agurken Larry, aspargesen Junior og alle deres skøre grønsagsvenner i nye områder af deres forunderlige hus, hvor de oplever fantastiske og spændende eventyr.
Serien er perfekt til småbørnsfamilier da den fletter gode moralske værdier ind på en sjov og spændende måde og byder på iørefaldende, originale sange i hver episode.
I år kommer julen tidligt på Netflix for streamingtjenesten har nemlig premiere på to helt nye børneserier, nemlig VeggieTales in the House og Kong Julian, en karakter fra de populære Madagascar-film.
Serierne er produceret i samarbejde med DreamWorks Animation, som Netflix har en eksklusiv aftale med. DreamWorks Animation er især kendt for deres populære animationsfilm som Shrek, Madagascar, Kung Fu Panda og Sådan Træner Du Din Drage.
Kong Julian er den skøre og danseglade lemur fra de populære Madgascar-film og i den nye serie kommer han ud på nye vilde og vanvittige eventyr, mens serien VeggieTales in the House handler om menneskelige grøntsager, der gennem historier med megen morale underholder med deres finurlige og saftige venner.
Netflix Danmark har netop offentliggjort at DreamWorks Dragons, som er baseret på animationsfilmen How To Train Your Dragon (Sådan Træner Du Din Drage), kan ses eksklusivt på streamingtjenesten til foråret 2015. Udover at alle de originale episoder vil blive tilgængelige, så vil Netflix endvidere lave helt nye afsnit af Dragons.
De nye episoder vil danne bro mellem den første film og den kommende How To Train Your Dragon 2, der har biografpremiere 3. juli, og dermed fortælle hvad Hiccup (Hikke) og Astrid har oplevet af eventyr. I serien følger man Hiccup og hans venner, alt imens de lærer mere om drager og bekæmper deres fjender, mens de udforsker verden. Netflix åbner op for hele universet hvor der introduceres nye drager, skøre vikinger og ukendte verdener.
Jay Baruchel og America Ferrera, som lægger stemme til Hiccup og Astrid i How To Train Your Dragon vil også være bag stemmerne i Dragons. Herudover vil Christopher Mintz-Plasse og TJ Miller lægge stemme til henholdsvis Fishlegs (Fiskeben) og Tuffnut (Stenknold Thorskal).
Netflix og DreamWorks Animation har i dag offentliggjort et nyt samarbejde, som betyder at tre nye originale animations-serier får premiere på streamingtjenesten sidst på året. Den ene serie bliver med Den Bestøvlede Kat fra Shrek i hovedrollen, mens den anden baserer sig på lemuren Kong Julian fra filmen Madagascar. Herudover kommer der også en ny serie med figurerne fra VeggieTales.
Hvilke eventyr Den Bestøvlede Kat, Kong Julian og grøntsagerne fra Veggie Tales bevæger sig ud i, er endnu ikke afsløret, men serierne bliver helt sikkert populære hos børnene. Netflix har tidligere samarbejdet med DreamWorks Animation omkring serien Turbo FAST, som havde premiere på streamingtjenesten sidste år og denne animationsserie blev hurtigt et hit blandt børnene, lyder det fra Netflix. Flixfilm kunne tidligere i dag afsløre, at der kommer nye eksklusive afsnit af Turbo FAST på Netflix Danmark den 4. april.