Lars Mikkelsen vender tilbage i ny sæson af House of Cards
07/02/2017 | FlixfilmDen danske skuespiller Lars Mikkelsen vender tilbage i rollen som den russiske præsident Viktor Petrov når House of Cards sæson 5 får premiere på Netflix Danmark til maj.
Det skriver flere danske medier på baggrund af et interview med Blockbuster.
Det var under dette års Robert-prisuddeling, at en interviewer fra Blockbuster, fik bekræftet, at den danske skuespiller endnu en gang vil spille en rolle i House of Cards. Lars Mikkelsen ville dog ikke røbe, hvor meget rollen fylder i den kommende sæson.
Lars Mikkelsen medvirkede både i sæson 3 og 4 af House of Cards, omend rollen ikke fyldte nær så meget i den seneste sæson som den første.