I denne måneds udgave af podcasten FilmHulen har værterne Lars og Morten kastet sig over Duncan Jones (‘Moon’, ‘Source Code’, ‘Warcraft’) futuristiske Netflix-film ‘Mute’, som fik premiere på streamingtjenesten den 23. februar 2018.
‘Mute’, der foregår i en nær fremtid, handler om bartenderen Leo, der bor i det pulserende Berlin. Som barn var han ude for en ulykke, hvor han mistede evnen til at tale, og det eneste lyspunkt i hans tilværelse nu er kæresten Naadirah. Da Naadirah en dag forvinder sporløst, starter Leos søgen, der hurtigt fører ham til byens skumle underverden.
I FilmHulens snak omkring ‘Mute’, står det tydeligt, at Jones havde nogle fine intentioner med denne film, men trods dens flotte omgivelser, spændende plot, og potentielle interessante karakterer, formår han at skabe en 2 timers langsommelig og kedelig film. De snakker endvidere om filmens højdepunkter og filmens lavpunkter, samt rangerer filmen efter deres selvopfundet rankeringssystem “VHS-Bånd på loftet”, “Bare-Stream-Den”, “Køb den på Blu-Ray” og “Hall of Fame”.
I den nyeste udgave af FilmHulen har værterne Lars og Morten kastet sig over den tyske Netflix-filmen ‘The Cloverfield Paradox’, som fik suprise-premiere på streamingtjenesten den 5. februar 2018.
Værterne skriver om programmet, som kan høres nederst i artiklen;
Vi har set ‘The Cloverfield Paradox’ og denne gang bakker vi andre anmeldere op i, at det ikke er den bedste film i rækken. Det er der kommet et sjovt og spændende podcast ud af. Det er tydeligt fra starten af programmet at vi ikke er så begejstret for filmen. Dog forsøger vi at finde positive elementer frem, så det ikke bliver ren nedslagtning. Vi taler også om Michael Bay og filmen ’10 Cloverfield Lane’.
Til sidst placerer vi ‘The Cloverfield Paradox’ i vores rangeringssystem, hvor kategorierne er: ”VHS-bånd på loftet”, ”Bare stream den”, ”Blu-ray på hylden” og ”Hall of fame”.
I denne udgave af FilmHulen har værterne Lars og Morten kastet sig over den tyske Netflix-serie ‘Dark’, som havde premiere på streamingtjenesten den 1. december 2017.
Værterne skriver om programmet, som kan høres nederst i artiklen;
I denne uge i FilmHulen snakker vi om den populære tysksproget Netflix-serie ‘Dark’, hvor der drages sammenligninger med Christopher Nolan, diskuteres “serie-kultur” samt hvordan ‘Dark’ skiller sig ud på mange måder. En ny sæson af serien er blevet bekræftet, og kommer derfor med vores håb, ønsker og frygter om hvad denne sæson kan bringe, og stiller spørgsmålstegn til hvorvidt den kan leve op til første sæson.
Vi vurderer som altid ud fra vores egen rankeringssystem “VHS-bånd på loftet”, “Bare-Stream-Den”, “Køb den på Blu-Ray” og “Hall of Fame”.
Lars og Morten er tilbage med en ny udgave af deres video-podcast-program, hvor de anmelder den svinedyre Netflix-film ‘Bright’ – har kostet over $90 millioner, der havde premiere på Netflix den 22. december 2017.
Se og hør deres bedømmelse af filmen nederst i artiklen.
FilmHulen har set den nye Netflix-film ‘Bright’, som er en blanding af den klassiske buddy-cop-film med et velkomment twist fra fantasi-genren. Filmen er instrueret af David Ayer og har i hovedrollerne Will Smith og Joel Edgerton. Særligt disse tre personer er afsnittets store diskussionsemne.
De to værter på FilmHulen – Lars og Morten – er tilbage med en ny udgave af deres video-podcast-program, hvor de denne gang har set og diskuterer ‘Stranger Things 2’, som havde premiere på Netflix den 27. oktober.
Podcasten er skabt i et samarbejde mellem Flixfilm og FilmHulen, hvor værterne Lars Aabom og Morten Jørgensen fra FilmHulen snakker om de nyeste Netflix Originals, som annonceres på Flixfilm.dk.
I denne uge snakker de som nævnt om anden sæson af den meget populære serie ‘Stranger Things’ og de har ændret lidt på formatet, så denne gang er der spoilers og man rådes derfor til at have set den nye sæson før man lytter/ser programmet.