Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » 22 Netflix-serier blev droppet i 2019

22 Netflix-serier blev droppet i 2019

30/12/2019 | Flixfilm

Netflix serier droppet i 2019Streamingtjenesten Netflix udgiver hvert år utallige originale serier, men det er naturligvis ikke alle der kan trænge igennem den intense konkurrence, som præger streamingmarkedet.

Derfor bliver serier, som ikke har et stort publikum eller høje seertal droppet for at give plads til nye. Nogle af serierne på listen er allerede stoppet, mens flere får premiere på de sidste afsnit i 2020.

I denne artikel har vi samlet alle 22 Netflix-serier, som er blevet lukket af streamingtjenesten i 2019.

Blandt de mest overraskende serie-aflysinger i 2019 finder man de fan-favoritterne ‘The OA, ‘ Anne With an E’ og ’13 Reasons Why’. Gamle Netflix-kendinge som ‘BoJack Horseman’, ‘Glow’ og ‘Grace and Frankie’ har også fået en udløbsdato.

Her kan du se alle Netflix-serier, som fik kniven i 2019;

Artiklen fortsætter under annoncen

13 Reasons Why

13 Reasons Why

Efter en teenagepiges mystiske selvmord modtager en klassekammerat en række kassettebånd, der afdækker mysteriet.

Netflix annoncerede i august 2019, at den kommende fjerde sæson af den kontroversielle serie bliver den sidste.

Se 13 Reasons Why på Netflix Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Anne With an E 1

Anne With an E

En kvik og ukuelig forældreløs pige med en livlig fantasi får et nyt hjem hos et ældre søskendepar, som egentlig havde ventet en dreng. Baseret på de populære bøger.

Den tredje sæson, som får premiere i begyndelsen af 2020, bliver den sidste, bekræfter Netflix.

Se Anne With an E på Netflix Danmark.

Bojack Horseman 1

Bojack Horseman

Mød den mest elskede sitcom-hest fra 90’erne – tyve år senere. Han er en gnavpot med et hjerte af… ikke helt af guld, men noget som ligner guld. Kobber?

Efter seks sæsoner er det slut med den afdankede hest.

Se Bojack Horseman på Netflix Danmark.

Chambers

Chambers

En teenager, som er hjemsøgt af uhyggelige syner og indskydelser efter en hjertetransplantation, forsøger at afdække sandheden bag sin donors mystiske død.

Selvom Uma Thurman fra ‘Kill Bill’ medvirkede i ‘Chambers’ blev den droppet efter en enkelt sæson.

Se Chambers på Netflix Danmark.

Dark

Dark

Et forsvundet barn sætter fire familier i gang med en febrilsk søgen efter svar, mens de afdækker et hjernevridende mysterium, der spænder over tre generationer.

Den tyske ‘Dark’ sæson 3 bliver den sidste, men skaberen Baran bo Odar har indgået en aftale med Netflix om at udvikle nye film og serier til streamingtjenesten.

Se Dark på Netflix Danmark.

Daybreak

Daybreak

Den dovne Josh lever livet i L.A. efter apokalypsen og håber at finde sin drømmepige, mens han kæmper en daglig kamp mod zombier og bander.

Den post-apokalyptiske zombie-serie ‘Daybreak’, som er instrueret af Brad Peyton (‘San Andreas’, ‘Rampage’), er blevet lukket efter en enkelt sæson.

Se Daybreak på Netflix Danmark.

Designated Survivor

Designated Survivor

USA’s skæbne ligger i hænderne på en lavtstående embedsmand, da et angreb på Washington næsten udsletter regeringen i denne gribende politiske thriller.

Netflix reddede den politiske dramaserie ‘Designated Survivor’ da den blev droppet efter to sæsoner, og lavede derefter en tredje sæson. Netflix har dog besluttet, at de ikke vil lave en fjerde sæson og serien er dermed nu endeligt lagt i graven.

Se Designated Survivor på Netflix Danmark.

Friends From College

Friends From College

Tyve år efter endt uddannelse finder en lille gruppe af tæt knyttede venner samme igen og opdager, at kærligheden ikke er blevet nemmere med årene.

Komedieserien ‘Friends from College’ blev opgivet efter to sæsoner.

Se Friends From College på Netflix Danmark.

Fuller House

Fuller House

Familien Tanners eventyr fortsætter, da DJ Tanner-Fuller deler hjem med sin søster Stephanie og veninden Kimmy, der hjælper med at opdrage hendes tre drenge.

‘Fuller House’, som er baseret på 90er-serien ‘Full House’ (‘Hænderne Fulde’) lukker og slukker efter femte sæson.

Se Fuller House på Netflix Danmark.

Glow

Glow

I 1980’ernes Los Angeles genopfinder en flok utilpassede kvinder sig som Gorgeous Ladies of Wrestling. En komedie af holdet bag Orange Is the New Black.

Wrestling-komedien ‘Glow’, som er skabt af Liz Flahive (‘Homeland’, ‘Nurse Jackie’) og Carly Mensch (‘Nurse Jackie’, ‘Orange Is The New Black’, ‘Weeds’) lukker og slukker efter fjerde sæson, som får premiere i 2020.

Se Glow på Netflix Danmark.

Grace and Frankie

Grace and Frankie

Jane Fonda og Lily Tomlin spiller hovedrollerne som to kvinder, der må genopfinde deres liv i denne sjove og hudløst ærlige originale serie fra Netflix.

Når syvende og sidste sæson har haft premiere er det slut med den længst-kørende Netflix-serie, der består af i alt 94 afsnit.

Se Grace and Frankie på Netflix Danmark.

Lucifer

Lucifer

Det er kedeligt at være Helvedes herre, så Djævelen flytter til Los Angeles, åbner en natklub og bliver makker med en kriminalbetjent.

Femte sæson af ‘Lucifer’ bliver den sidste.

Se Lucifer på Netflix Danmark.

No Good Nick

No Good Nick

En familie får vendt tilværelsen på hovedet, da en teenagesvindler dukker oppe hjemme hos dem og hævder, at hun er et fjernt familiemedlem.

Komedieserien blev aflyst er blot en enkelt sæson på 20 episoder.

Se No Good Nick på Netflix Danmark.

One Day at a Time

One Day at a Time

I denne nyfortolkning af tv-klassikeren følger vi en nyskilt latina-mor, som opfostrer sine to børn med “hjælp” fra sin mere traditionelle mor.

Efter tre sæson blev den spanske ‘One Day at a Time’ lukket, men en anden amerikanske tv-station har købt rettighederne og vil lave nye afsnit i fremtiden.

Se One Day at a Time på Netflix Danmark.

Santa Clarita Diet

Santa Clarita Diet

De er helt almindelige ejendomsmæglere gift med hinanden, indtil hun kommer ud for en dramatisk forandring, der sender dem mod død og ødelæggelse. På en god måde.

Drew Barrymore og Timothy Olyphant kunne ikke holde på seerne og Netflix droppede derfor serien efter tre sæsoner.

Se Santa Clarita Diet på Netflix Danmark.

Shes Gotta Have It

She’s Gotta Have It

Nola Darling kæmper med at forblive tro mod sig selv og sine drømme, mens hun håndterer tre elskere, i denne serie af Spike Lee baseret på hans gennembrudsfilm.

Spike Lees tv-serie ‘She’s Gotta Have It’ klarede kun to sæsoner på Netflix.

Se She’s Gotta Have It på Netflix Danmark.

The OA

The OA

Syv år efter hun forsvandt fra sit hjem, vender en ung kvinde tilbage med nye, mystiske evner og rekrutterer fem fremmede til en hemmelig mission.

Den hjernevridende ‘The OA’ blev til stor opstandelse droppet efter to sæsoner.

Se The OA på Netflix Danmark.

The Rain

The Rain

Seks år efter en brutal virus udrydder det meste af Skandinaviens befolkning slutter et søskendepar sig til en række overlevende, der leder efter sikkerhed – og svar.

Den første danske Netflix-serie ‘The Rain’ får en sidste tredje sæson hvorefter det er slut.

Se The Rain på Netflix Danmark.

The Ranch

The Ranch

Colts sportskarriere tog aldrig rigtig fart. Nu hjælper han sin far og sin bror med at holde ranchen oven vande og forsøger at finde sin plads i familien.

Komedieserien med Ashton Kutcher slutter efter 70 afsnit i begyndelsen af 2020.

Se The Ranch på Netflix Danmark.

Travelers

Travelers

En efterforsker opsporer fire personer, som ser ud til at have fået helt nye personligheder, hvilket fører til en forbløffende opdagelse om menneskehedens fremtid.

Sci-fi-serien blev lukket i februar 2019, bekræfter hovedrolleindehaveren Eric McCormack.

Se Travelers på Netflix Danmark.

Trinkets

Trinkets

En sørgende teenager bliver uventet ven med to klassekammerater på sin nye high school, da de alle tre lander i den samme gruppe for Anonyme Butikstyve.

‘Trinkets’ vender tilbage for en sæson 2, men herefter er det også slut.

Se Trinkets på Netflix Danmark.

Tuca Bertie

Tuca & Bertie

Den frisindede tukan Tuca og den selvudslettende sangdrossel Bertie er bedste venner – og fugle – som hjælper hinanden gennem livets op- og nedture.

Trods gode anmeldelser valgte Netflix ikke at lave flere afsnit af ‘Tuca & Bertie’ med Tiffany Haddish og Ali Wong.

Se Tuca & Bertie på Netflix Danmark.

Bemærk at selvom Netflix-serierne nu er blevet lukket vil det stadig være muligt, at streame dem på streamingtjenesten i mange år frem.

Hvilken Netflix-serie kommer du til at savne mest? Skriv titlerne nederst i kommentarfeltet.




12 kommentarer til 22 Netflix-serier blev droppet i 2019

  1. Susanne - kl. 12:54, 28-12-2019:

    De eneste jeg vil savne er; Designated Survivor og Lucifer.

  2. Michael - kl. 14:35, 28-12-2019:

    Designated Survivor, Lucifer og Travelers er dem jeg hast hygget mig mest med.
    Ser dog frem til sidste omgang med Lucifer, inden det er helt slut.

  3. Jesper - kl. 16:05, 28-12-2019:

    Dark var, af skaberne af serien, oprindeligt sat til tre sæsoner, så den lukkes ikke, men serien får bare sin forudbestemte afslutning i tredje sæson. Og hvis holdet kan afslutte Dark uden at tabe det hele på gulvet tilsidst, har vi en af de mest fantastiske mindfucks serier ever..



  4. Blop - kl. 20:25, 28-12-2019:

    Neeeej the rain er min ynglings serieeeee….. :((

  5. Anonym - kl. 01:56, 29-12-2019:

    Kommer ikke til at savne nogle af de serier overhovedet.

    Men,,, the Rain var den bedste blandt disse serier som er blevet droppet.

    Ønske om fremtidige serier på Netflix er en ny sæson af top boy! Absolut en af de fedeste serier jeg har set på Netflix.

    Ønske nummer 2, er en rigtig fed sæson af The Punisher ( som fortsættelse af de ældre sæsoner. ) sidste sæson var ikke særlig god, Det synes jeg man bør gøre noget ved, og gøre det bedre.

  6. Mig - kl. 11:18, 29-12-2019:

    Jeps der røg lige 10 af dem jeg ser, mega fedt. Flot Netflix, men det gør de jo hele tiden.

  7. The Witcher - kl. 02:32, 30-12-2019:

    Sådan er det med streaming tjenester. Nye kunder kommer af nye serier, ikke af flere sæsoner af eksisterende serier. Mere mainstream og mindre fringe.

  8. Simon - kl. 22:16, 05-01-2020:

    Sjovt de siger fuller hause slutter med sæson fem når de i slutningen af sæsonen skriver fortsættes.

  9. Tina - kl. 12:14, 19-01-2020:

    Jeg kommer ikke til og savne nogle af dem , men derimod savner jeg 4 sæsoner af American horror story ??det er de fedeste sæsoner der er fjernet – hvorfor ?

  10. Jesper - kl. 19:21, 19-02-2020:

    The OA, synes jeg er trist de ikke bygger videre på. Den havde efter min mening potentiale ?

  11. Til - kl. 21:35, 03-03-2020:

    Synd at det ikke kommer flere sæsoner af..
    She gotta have it..anderledes kærligheds historie..

    Undrer også om det kommer flere sæsoner af
    Underground den serie om slaver som flygter.?

  12. Kim - kl. 02:53, 29-06-2020:

    Designated Survivor, Lucifer, The OA og Travelers så jeg.

    Så f..king træt af et hav af season 1 serier som aldrig forsætter på Netflix.

    Viaplay bliver og ved med at smide serier op som “nye” selv om jeg allerede kan se mange af dem er canceled.

Skriv kommentar