Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘3 Body Problem’ får flere afsnit og afslutning

‘3 Body Problem’ får flere afsnit og afslutning

16/05/2024 | Flixfilm

Streamingtjenesten Netflix har netop afsløret, at den episke sci-fi-serie ‘3 Body Problem’ vender tilbage med flere afsnit. De nye episoder vil igen blive skabt og skrevet af David Benioff og D.B. Weiss (‘Game of Thrones’) samt Alexander Woo (‘The Terror’, ‘True Blood’), der også var hovedkræfter bag den første sæson.

Netflix har endnu ikke afsløret, hvor mange sæsoner eller episoder ‘3 Body Problem’ er blevet forlænget med – dette vil blive offentliggjort senere. Dog fortæller Netflix, at der vil være nok afsnit til at afslutte serien.

Streamingtjenesten bekræftede de nye episoder ved Upfront-arrangementet i New York City for nylig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sæson 2 af ‘3 Body Problem’ vil være baseret på de næste bøger i ‘The Three-Body Problem’-trilogien af den kinesiske forfatter Liu Cixin; ‘Dark Forest’ og ‘Death’s End’.

Netflix-serien er en spændingsmættet fortælling om menneskehedens første kontakt med en fremmed civilisation. En ung kvindes skæbnesvangre beslutning i 1960’ernes Kina får konsekvenser på tværs af tid og rum for en gruppe geniale forskere i nutiden. Da naturlovene pludselig og uforklarligt bliver opløst for øjnene af dem, slår en gruppe af dygtige forskere sig sammen med en uortodoks detektiv for at konfrontere den største trussel mod menneskehedens historie.

LÆS OGSÅ:  'A Different World' får en sæson 2 på Netflix

Det har været en nervepirrende ventetid for seriens fans, da det ikke var givet, at serien ville vende tilbage på Netflix. Trods en umiddelbar stor succes og en top 10 placering i 93 lande, er det også en af de dyreste Netflix-serier nogensinde. ‘3 Body Problem’ skulle derfor ikke bare have succes – den skulle have enorm succes for at kunne retfærdiggøre omkostningerne. Det er muligvis derfor, Netflix endnu ikke har afsløret antallet af episoder eller sæsoner – dette er sandsynligvis stadig til diskussion.

I serien medvirker Jovan Adepo, John Bradley, Rosalind Chao, Liam Cunningham, Eiza González, Jess Hong, Marlo Kelly, Alex Sharp, Sea Shimooka, Zine Tseng, Saamer Usmani, Benedict Wong og Jonathan Pryce.

Se ‘3 Body Problem‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
14/10 Love Is Blind (Sæson 11)
(Sæson 11)

Nick og Vanessa Lachey er værter for dette sociale eksperiment, hvor singler leder efter kærligheden og bliver forlovet, inden de møder hinanden i virkeligheden.

Singleliv, forhold til forældre og forskellige tabuer – Sumukhi Suresh holder sig ikke tilbage, når hun jonglerer med disse emner og meget mere i sin comedy-special.

En medicinstuderende på jagt efter svar om sine forældres fortid konfronterer seriemorderen, der næsten dræbte dem – og vækker hans hævntørst.

14/10 Matlock (Sæson 2)
(Sæson 2)

Drevet af en personlig sag vender den pensionerede advokat Madeline Matlock tilbage til arbejdet og bruger sit milde sind og sin skarpe juridiske hjerne til at opklare sager.


Se alle nye film og tv-serier