Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘3 Body Problem’-skabere: Sæson 2 bliver endnu bedre

‘3 Body Problem’-skabere: Sæson 2 bliver endnu bedre

26/03/2024 | Flixfilm

Det er under en uge siden, at Netflix havde premiere på første sæson af storserien ‘3 Body Problem’, men allerede nu flyder internettet over med rygter om en sæson 2.

Netflix har endnu ikke officielt bekræftet, om den monsterdyre serie, som koster over 100 millioner kroner per afsnit, vender tilbage, men står det til skaberne, så bliver det kun bedre!

David Benioff og Dan Weiss (‘Game of Thrones’), som har skabt serien i samarbejde med Alexander Woo (‘True Blood’), fortæller nemlig til det amerikanske medie The Hollywood Reporter, at bøgerne, som ‘3 Body Problem’ er baseret på, blot bliver bedre og bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

– “Den anden bog er meget bedre end den første, og den tredje bog blæste mig fuldstændig bagover,” fortæller Benioff.

– “Historien bliver mere og mere ambitiøs, efterhånden som den skrider frem, og den tager et stort spring i bog to. Så jeg føler, at hvis vi overlever til den anden sæson, vil vi være i en god position til at få lov til at lave sæson 3,” fortsætter David Benioff.

‘3 Body Problem’ er en nervepirrende sci-fi-fortælling om menneskehedens første kontakt med en fremmed civilisation.

Historien er baseret på romantrilogien ’The Three-Body Problem’ fra den kinesiske forfatter Liu Cixin. Første sæson af Netflix-serien følger naturligvis den første bog; ‘Remembrance of Earth’s Past’, og eftersom den slutter med en enorm cliffhanger, er det ikke givet at også de efterfølgende bøger ‘Dark Forest’ og ’Death’s End’ vil blive filmatiseret.

LÆS OGSÅ:  Gyserhittet 'From' kommer på Netflix

Det blev ellers kommunikeret i forbindelse med annonceringen af serien tilbage i 2020, at alle bøger ville blive filmatiseret, men givet en ny virkelighed med højere omkostninger, flere konkurrenter og et enormt produktionsbudget, er det ikke længere skrevet i sten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor venter internettet ængstelig på en officiel meddelelse om sæson 2 fra Netflix. Selvom ’3 Body Problem’ nyder stor succes og har fået fine anmeldelser, så debuterede første sæson kun på en andenplads på Netflix’ hitliste efter true crime dokumentaren ‘Homicide‘, hvilket umiddelbart ikke er det bedste tegn.

Eftersom ‘3 Body Problem’ er en af de dyreste Netflix-serier nogensinde, skal den være en verdensomspændende succes for at fortsætte.

Se ‘3 Body Problem‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En overdosis i retssalen sender en advokat på afvænning. Han har en uge til at redde sin karriere og forberede sig på sin egen retssag med hjælp fra en stædig praktikant.

09/11 Power Book IV: Force (Sæson 3)
(Sæson 3)

Efter at have forladt New York ankommer Tommy Egan til Chicago for at erobre narkomarkedet, men først må han overliste de fraktioner, der kæmper om magten.

09/11 Power Book II: Ghost (Sæson 4)
(Sæson 4)

En studerende begynder at sælge narkotika for at betale for sin mors juridiske forsvar, men hans dobbeltliv trækker ham dybere ind i den verden, han gerne vil lægge bag sig.

09/11 Power Book III: Raising Kanan (Sæson 5)
(Sæson 5)

Kanan Stark vokser op i 1990’ernes Queens og forsøger at bevise sit værd i sin mors kokainring, hvor han er oppe imod rivaler, der truer familiens territorie.


Se alle nye film og tv-serier