Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » 5 Netflix-serier vi kommer til at savne

5 Netflix-serier vi kommer til at savne

26/12/2020 | Flixfilm

5 Netflix serier vi kommer til at savneNetflix har i 2020 været ude med den store rive og trukket stikket på intet mindre end 31 serier.

Det var helt fortjent, at nogle serier røg direkte i graven eftersom de viste sig at være decideret tidsspilde, mens der er andre vi kommer til at savne ovenpå et rædselsfuldt år.

I denne artikel har vi samlet de 5 serier, der er blevet droppet af Netflix, som vi kommer til at mangle og få os igennem et forhåbenligt pandemi-frit år.

Enkelte af serierne vender tilbage med de allersidste afsnit i 2021 – tak for det – men herefter er det også slut, mens andre allerede er blevet fuldstændig droppet.

Se de fem Netflix-serier, som vi kommer til at savne mest;

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindhunter

Mindhunter

I slutningen af 1970’erne udbreder to FBI-agenter kriminologien ved at fordybe sig i psykologien bag mord og kommer ubehageligt tæt på alt for ægte monstre.

Instruktør David Fincher bekræftede tidligere på året, at serien er sat på evig pause og man ikke skal forvente at der kommer flere episoder. Vi håber inderligt på at Fincher kommer på andre tanker!

Se Mindhunter på Netflix Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altered Carbon

Altered Carbon

Efter 250 år på is vender en fange tilbage til livet i en ny krop med kun en enkelt chance for at genvinde sin frihed: ved at løse en gådefuld mordsag.

Sæson 2 faldt ikke i Netflix-medlemmernes smag og der var simplethen ikke nok seere til at streamingtjenesten kunne retfærdiggøre produktionsomkostningerne. Derfor røg fangen tilbage på is.

Se Altered Carbon på Netflix Danmark.

Messiah

Messiah

En forsigtig CIA-agent undersøger en karismatisk mand, der starter en spirituel bevægelse og skaber politisk uro. Hvem er han egentlig? Og hvad er det, han vil?

Serien blev et stort seerhit, men corona spændt desværre ben for produktionen, der foregik i flere lande.

Se Messiah på Netflix Danmark.

Ozark

Ozark

En økonomirådgiver flytter sin familie fra Chicago til Ozark i Missouri, hvor han skal hvidvaske 500 millioner dollars på fem år for at tilfredsstille en narkobaron.

Serien er droppet, men en fjerde og sidste sæson får premiere i 2021.

Se Ozark på Netflix Danmark.

F is for Family

F is for Family

Oplev familien Murphy tilbage i 1970’erne – dengang børn passede sig selv, øllet flød i stride strømme, og tv’et var en mands kæreste eje.

Én af de bedste animationsserier på Netflix vender tilbage med femte og sidste sæson i 2021.

Se F is for Family på Netflix Danmark.

Hvilke serier fra Netflix kommer du til at savne? Skriv titlerne nederst i kommentarfeltet.




2 kommentarer til 5 Netflix-serier vi kommer til at savne

  1. Karin - kl. 20:25, 28-01-2021:

    Uden tvivl er Outlander en af de bedste serier overhovedet.

  2. Nemo - kl. 15:29, 23-09-2021:

    Drop gerne flere serier. Alt for meget crap på Netflix.

Skriv kommentar