Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » 6 spændingsserier inden regnen kommer

6 spændingsserier inden regnen kommer

01/05/2018 | Flixfilm

Kan du heller ikke få nok af dystre spændingsserier? Der er kun få dage til premieren på Netflix’ første danske original ‘The Rain’, der trækker dig ind i et postapokalyptisk univers, hvor verden som vi kender den ikke længere eksisterer.

I anledning af premieren den 4. maj har streamingtjenesten Netflix samlet 6 titler, som byder på både sci-fi, mystik, spænding og verdenskatastrofer, der vil gøre dig helt klar til at binge den længeventede ‘The Rain’.

Her kan du i øvrigt finde en anmeldelse af de tre første afsnit af ‘The Rain’; Anmeldelse: ‘The Rain’ – sæson 1.

God fornøjelse!

Artiklen fortsætter under annoncen

The 100

Et århundrede efter en atomkatastrofe på Jorden sendes 100 beboere fra en rumstation ned på planeten for at se, om den er blevet beboelig. Unge kriminelle dømmes til at befolke Jorden igen. Det bliver ikke let at overleve på den ødelagte planet. Eller kønt.

Se The 100 på Netflix.

Dark

Et forsvundet barn sætter fire familier i gang med en febrilsk søgen efter svar, mens de afdækker et hjernevridende mysterium, der spænder over tre generationer. I en lille by præget af fortidens synder og hemmeligheder gentager historien sig på rædselsvækkende vis – det sker igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se Dark på Netflix.

The OA

Syv år efter hun forsvandt fra sit hjem, vender en ung kvinde tilbage med nye, mystiske evner og rekrutterer fem fremmede til en hemmelig mission. For nogen er hun et mirakel – for andre en særling. Kun få forstår, hvor hun har været: På kanten af en ukendt verden.

LÆS OGSÅ:   'Avatar: Den sidste luftbetvinger' får flere afsnit - Slutter efter sæson 3

Se The OA på Netflix.

Between

De voksne i Pretty Lake dør. Dem under 22 overlever. Men ingen kan forlade byen. Efter en mystisk sygdom dræber alle personer over 21 år, må de overlevende forsvare sig selv, da regeringen sætter dem og deres by i karantæne. Hvad gør man så?

Se Between på Netflix.

The Mist

Da de bliver fanget af en mystisk tåge, opdager indbyggerne i en landsby, at den skjuler modbydelige væsener. Tågen skjuler deres dybeste, mest dystre hemmeligheder. Den kender dem. Og den venter lige uden for døren. En serie baseret på Stephen Kings kortroman.

Se The Mist på Netflix.

Stranger Things

Da en dreng forsvinder, afdækker en lille by et mysterium, der involverer eksperimenter, skræmmende overnaturlige kræfter og en mærkelig lille pige. Et statslaboratorium i byen skjuler frygtelige hemmeligheder, og en mærk kraft vender byen på vrangen.

Se Stranger Things på Netflix.

Find flere anbefalinger og inspiration til film og serier på Flixfilm.dk.




Skriv kommentar