Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Amerikansk Netflix i Danmark kan blive forbudt

Amerikansk Netflix i Danmark kan blive forbudt

12/12/2025 | Flixfilm

netflix vpn danmark

Bruger du en VPN til at få adgang til den amerikanske Netflix, så du kan se flere film og serier end dem, der er tilgængelige i Danmark?

Så kan det være, du i fremtiden må nøjes med det danske udvalg.

Regeringen ønsker nemlig med et nyt lovudkast at gøre det ulovligt at bruge VPN til at få adgang til film, serier, sport og andet indhold, der normalt ikke kan ses i Danmark. Det skriver flere danske medier.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag er det helt lovligt at bruge VPN til at beskytte sin internetforbindelse eller andre formål, men nu lægger regeringen op til, at visse måder at bruge VPN på skal være strafbare.

Der er altså ikke tale om et generelt forbud mod VPN, men bruges forbindelsen til at omgå geoblokeringer, kan det i fremtiden udløse en bøde.

Da Netflix i sin tid blev lanceret i Danmark, var det meget populært at bruge VPN- eller DNS-tjenester til at skaffe sig adgang til kataloget i andre lande. Særligt det amerikanske udvalg var eftertragtet, fordi det på daværende tidspunkt indeholdt tusindvis af titler mere end den danske udgave. Også Holland var et populært valg, fordi landet havde en stor aftale med Disney og Pixar og derfor tilbød et nyere udvalg.

LÆS OGSÅ:  Anmeldelse: 'Animals'

Interessen for at skifte til andre landes Netflix-kataloger er dog faldet gennem årene. Det skyldes især, at streamingtjenesten i dag fokuserer på egne originale produktioner, som udgives globalt samtidig.

Ifølge Flixfilms oplysninger har det danske udvalg nu også overhalet det amerikanske i størrelse. I USA ligger der omkring 7.000 film og serier, mens der i Danmark er over 8.000 titler tilgængelige.

Lovforslaget er netop sendt i høring og kan – hvis det bliver vedtaget – træde i kraft 1. juli 2026.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
18/10 Ouija

En teenager dør på mystisk vis, og de sørgende venner forsøger at få kontakt gennem et antikt ouija-bræt, som vækker et mareridt fra det hinsides til live.

Datteren af et falsk medie i 1960’ernes Californien forsøger at kommunikere med sin afdøde far via et Ouija-bræt, men hun får i stedet sluppet en dæmon løs.

17/10 Heart Eyes

Da en morder, som går efter elskende par til valentinsdag, tager fejl og tror kollegerne Ally og Jay har et forhold, får de en dødsensfarlig date med skæbnen.

17/10 Armored

Tre pengetransportvagter vender sig mod hinanden, da deres plan om at stjæle millioner fra deres arbejdsgiver går helt galt.


Se alle nye film og tv-serier