Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Hyldet som mesterværk: ‘100 års ensomhed’ vender tilbage i 2026

Hyldet som mesterværk: ‘100 års ensomhed’ vender tilbage i 2026

20/12/2025 | Flixfilm

100 års ensomhed sæson 2

For et år siden havde Netflix premiere på første sæson af den fantastiske fortælling, ‘100 års ensomhed’ (‘Cien años de soledad’), der adapterede den colombianske nobelprisvinder Gabriel García Márquez’ mesterværk.

Modtagelsen fra både publikum og kritikere – nationalt og internationalt – har været overvældende, og derfor kunne streamingtjenesten tidligere i år annoncere, at flere afsnit var på vej.

Nu kan Netflix så afsløre, at anden sæson af serien kommer til august 2026.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘100 års ensomhed’ udspiller sig i et magisk og drømmende univers i en isoleret landsby omgivet af sumpe og tæt urskov. Her følger vi Buendía-slægtens dramatiske historie gennem syv generationer – fra grundlæggeren José Arcadio Buendía til de allersidste efterkommere.

Selvom våbenhvilen og Neerlandia-traktaten er underskrevet i sæson 2, kommer der stadig ikke fred til Macondo. De konservative frygter stadig oberst Aureliano Buendía og planlægger et attentat, som – ved et tilfælde – sender Fernanda del Carpio fra Bogotá til den lille by. Hun gifter sig med Aureliano Segundo, en af de vilde tvillinger og sønner af den uægte Arcadio, og giver dermed Úrsula Iguarán hendes første lovlige børnebørn.

Samtidig følger den anden tvilling, José Arcadio Segundo, i slægtens fodspor. Han fordyber sig i José Arcadio Buendías gamle manuskripter og lykkes med at opfylde den gamle patriarks drøm om at forbinde Macondo med resten af verden.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix (Uge 32 – 2026)

Jernbanen bliver starten på store forandringer: Den fører banankompagniet til byen, hvilket udløser Macondos langsomme undergang og til sidst opfylder Úrsula Iguaráns dystre forudsigelse – at de slægter, der var dømt til hundrede års ensomhed, aldrig ville få en ny chance i livet.

Serien fik som nævnte rigtig gode anmeldelser – også her i Danmark. Henrik Palle fra Politiken skrev bl.a. at “serieversionen af Gabriel Garcia Marquez’ mesterlige roman ’100 års ensomhed’ tegner til at blive et mesterværk på fladskærmen,” og kvitterede med 5 hjerter. Hvorvidt serien bliver et mesterværk står og falder med sæson 2, lyder det i anmeldelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘100 års ensomhed’ aka ‘One Hundred Years of Solitude’, instrueret af Laura Mora og Carlos Moreno, står som et af de mest ambitiøse filmprojekter i Latinamerikas historie. Serien er optaget udelukkende i Colombia i tæt samarbejde med García Márquez-familien.

Se ‘100 års ensomhed‘ på Netflix Danmark. Sæson 2 kommer til august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da en aftale med djævlen skal indfries, må den udødelige dr. Parnassus genforhandle aftalen for at redde sin datter og rette op på fejl fra sin fortid.

10/08 Extinction

Tre overlevende efter en zombieapokalypse tvinges til at lægge deres fjendskab på hylden og samarbejde, da en ny art dukker op af civilisationens ruiner.

10/08 Get Smart

Da identiteterne på hemmelige agenter afsløres, slutter uheldige Maxwell Smart sig til den langt dygtigere Agent 99 for at modarbejde en ond terrorgruppe.

10/08 Robin Hood

I denne dyre filmatisering støder soldaten Robin på den døende Robert of Loxley og lover at returnere hans sværd til hans familie i Nottingham.


Se alle nye film og tv-serier