Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Kastanjemanden’ vender tilbage med sæson 2 på Netflix i 2026

‘Kastanjemanden’ vender tilbage med sæson 2 på Netflix i 2026

07/01/2026 | Flixfilm

Netflix afslører premieredatoen på ‘Kastanjemanden’ sæson 2

Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at den nye sæson af den danske krimiserie ‘Kastanjemanden’ får premiere i 2026.

Efterfølgeren kommer næsten fire år efter, at første sæson tog både Danmark og resten af verden med storm og blev et verdensomspændende streaminghit.

‘Kastanjemanden’ sæson 2 har fået titlen ‘Tælle til en, tælle til to’, som også er titlen på Søren Sveistrups roman, serien er baseret på.

Artiklen fortsætter under annoncen

En 41-årig kvinde meldes savnet, og da politiet gennemgår hendes digitale spor, bliver det tydeligt, at hun har været forfulgt i flere måneder.

En ukendt gerningsmand har spillet et ufrivilligt spil gemmeleg med hende – overvåget hende og sendt både billeder og videoer, men også en tilsyneladende uskyldig tællesang i stil med en børneremse.

Da kvinden senere findes myrdet, står det klart, at sagen kan kædes sammen med et lignende, uopklaret mord på en 17-årig gymnasieelev, som blev fundet dræbt for to år siden. Men hvad er forbindelsen mellem de to ofre? Og hvornår vil gerningsmanden begynde at “lege” gemmeleg igen?

Endnu en gang står Mark Hess (Mikkel Boe Følsgaard) og Naia Thulin (Danica Curcic) i spidsen for efterforskningen – men forholdet mellem de to efterforskere er langt fra ukompliceret.

LÆS OGSÅ:  Anmelderrost dansk drama 'Det andet offer' kommer på Netflix

I den nye sæson medvirker også Sofie Gråbøl og Katinka Lærke Petersen (‘Bytte bytte barn‘).

Artiklen fortsætter under annoncen

Første sæson af den gruopvækkende danske serie blev et verdensomspændende streaminghit, da den landede på Netflix den 29. september 2021. Serien strøg ind på Top 10 i mere end 50 lande, og derfor har det længe ligget i kortene, at serien ville vende tilbage – men det blev først bekræftet i 2024.

Netflix har endnu ikke offentliggjort den præcise premieredato for ‘Kastanjemanden: Tælle til en, tælle til to’.

Se ‘Kastanjemanden’ sæson 1 på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Da en aftale med djævlen skal indfries, må den udødelige dr. Parnassus genforhandle aftalen for at redde sin datter og rette op på fejl fra sin fortid.

10/08 Extinction

Tre overlevende efter en zombieapokalypse tvinges til at lægge deres fjendskab på hylden og samarbejde, da en ny art dukker op af civilisationens ruiner.

10/08 Get Smart

Da identiteterne på hemmelige agenter afsløres, slutter uheldige Maxwell Smart sig til den langt dygtigere Agent 99 for at modarbejde en ond terrorgruppe.

10/08 Robin Hood

I denne dyre filmatisering støder soldaten Robin på den døende Robert of Loxley og lover at returnere hans sværd til hans familie i Nottingham.


Se alle nye film og tv-serier