Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Mordene i Åre’ vender tilbage med sæson 2 på Netflix

‘Mordene i Åre’ vender tilbage med sæson 2 på Netflix

08/01/2026 | Flixfilm

mordene i åre sæson 2 netflix

Den svenske krimi-serie ‘Mordene i Åre’ vender tilbage med nye afsnit i år.

Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at en sæson 2 er under udvikling, og den bliver en direkte efterfølger til første sæson, som havde premiere den 6. februar 2025.

Der er ikke sluppet mange informationer ud, men Carla Sehn (‘Love & Anarchy’) og Kardo Razzazi (‘Top Dog’) er i hvert fald tilbage i den nye sæson, som vil være baseret på ‘Forsoneren’ og ‘Vildlederen’, som er henholdvis bog 3 og 4 i Viveca Stens succesfulde bogserie ‘Mordene i Åre’.

Artiklen fortsætter under annoncen

I første sæson fulgte vi Hanna, en dedikeret politibetjent i Stockholm, hvis liv blev vendt på hovedet, da hun blev suspenderet og forladt af sin partner. Hun tog til sin søsters sommerhus i Åre for at finde ro, men da en ung kvinde forsvandt på den iskolde Lucia-aften, blev Hanna hurtigt involveret i efterforskningen.

Krimiserien blev en stor succes – i hvert fald hos de nordiske Netflix-medlemmer – men i vores anmeldelse kunne vi ikke kvittere med mere end 3 stjerner med ordene om at den var “ret forglemmelig og nordic noir light”.

LÆS OGSÅ:  5 Halloween-film på Netflix for hele familien

Serien var oprindeligt udviklet til streamingtjenesten Viaplay, men da de løb ind i økonomiske udfordringer, valgte de at sælge serien til Netflix. Et træk som Netflix vist kun kan glæde sig over i dag.

Viveca Stens bøger er udgivet i over 40 lande og har solgt mere end 10 millioner eksemplarer. Hun har også haft stor succes med Sandhamn-serien, som blev filmatiseret i flere sæsoner under titlen ‘Mord i Skærgården’.

Det er ikke blevet afsløret hvornår præcist at de nye afsnit lander på streamingtjenesten – andet end at de kommer i 2026.

Se første sæson af ‘Mordene i Åre‘ på Netflix.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En familiefest udvikler sig til et blodbad, da en forbandet bog slipper en dæmonisk kraft løs, som besætter og terroriserer gæsterne.

01/11 The Rainmaker (Sæson 1)
(Sæson 1)

Rudy arbejder for et lille advokatfirma og står over for sin kæreste og tidligere arbejdsgivere i en sag, der bringer hans karriere i fare og truer deres forhold.

01/11 Heist

Mestertyven Joe Moore afpresses af sin mangeårige partner til at tage dennes nevø med på et sidste tvivlsomt job, hvor de skal røve et schweizisk fragtfly fyldt med guld.

Da hendes forlovede går i seng med sit kendiscrush, tager frisøren Gail fra Kansas til Hollywood for at udligne regnskabet med sin egen kendisfantasi – Jon Hamm.


Se alle nye film og tv-serier