Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix deler første billede fra ‘Man on Fire’-serien

Netflix deler første billede fra ‘Man on Fire’-serien

13/01/2026 | Flixfilm

man on fire netflix

Sidste år blev det annonceret, at Netflix var på vej med en serie-version af hævnthrilleren ‘Man on Fire’, som i 2004 blev filmatiseret med Denzel Washington i hovedrollen.

Netflix’ actionthrillerserie, som også får titlen ‘Man on Fire’, får premiere senere i år, og nu kan streamingtjenesten løfte sløret for første sneak peek.

Serien har Yahya Abdul-Mateen II i hovedrollen og han kan ses i aktion på billedet her i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Yahya Abdul-Mateen II, kendt fra blandt andet ’Watchmen’, spiller John Creasy – en tidligere specialstyrkesoldat, der forsøger at lægge en voldelig fortid bag sig og starte på en frisk.

Men kampen mod PTSD og personlige dæmoner gør det svært for ham at slippe fortiden, og snart befinder han sig igen midt i en livsfarlig konflikt.

’Man on Fire’ følger Creasy, der tidligere var kendt for at overleve selv de mest ekstreme situationer. Nu tvinges han tilbage i kamp, da en ung pige bliver centrum for en voldsom og skæbnesvanger begivenhed, som sætter gang i en intens jagt på ansvarlige bagmænd.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix (Uge 37 – 2026)

På rollelisten finder man også Billie Boullet, der spiller Poe Rayburn – en ung pige, som modvilligt flytter til Brasilien med sine forældre. Efter at være eneste vidne til en traumatisk hændelse indser hun hurtigt, at John Creasy er hendes eneste allierede.

Derudover medvirker Alice Braga (’City of God’), Scoot McNairy (’True Detective’) og Bobby Cannavale (’The Watcher’).

Serien, er baseret på A.J. Quinnells populære bogserie, og består af syv afsnit, og de to første instrueres af Steven Caple Jr. (’Creed II’).

Netflix har endnu ikke offentliggjort den præcise premieredato, men ’Man on Fire’ lander på streamingtjenesten i løbet af 2026.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/09 September 5

Da atleter tages som gidsler ved Sommer-OL i 1972, sender et amerikansk nyhedshold live derfra i dette drama baseret på virkelige hændelser.

16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.


Se alle nye film og tv-serier