Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Kæmpe aftale: Store biograffilm kommer eksklusivt på Netflix

Kæmpe aftale: Store biograffilm kommer eksklusivt på Netflix

15/01/2026 | Flixfilm
legend of zelda netflix

‘The Legend of Zelda’ kommer på Netflix i Danmark.

Netflix og Sony Pictures har netop indgået en ny og historisk aftale, som betyder, at Sonys biograffilm fremover kan streames eksklusivt på Netflix, efter at de har været vist i biografen.

Kort fortalt bliver Netflix det første og eneste sted, hvor nye Sony-film kan ses på streaming, når deres biografperiode er slut.

Aftalen gælder globalt, herunder også Netflix Danmark, men bliver rullet ud gradvist fra senere i år, i takt med at rettighederne bliver ledige i de enkelte lande.

Netflix forventer, at aftalen, som ifølge Deadline har et prisskilt på mere end 45 millarder kroner, er fuldt indfaset på verdensplan i begyndelsen af 2029.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er endnu ingen konkrete oplysninger om, hvornår de nyeste Sony-film bliver tilgængelige på Netflix i Danmark.

Netflix har dog allerede haft lignende aftaler med Sony i blandt andet USA og Tyskland. Her har abonnenter tidligere kunnet streame populære titler som ’Uncharted’, ’Spider-Man: Across the Spider-Verse’, ’Anyone But You’ og ’Venom: The Last Dance’.

LÆS OGSÅ:  ‘Stolthed og fordom’ får premiere på Netflix til december

Med den nye aftale udvides samarbejdet nu til hele verden, hvilket betyder, at Netflix-brugere i langt flere lande fremover får adgang til store Sony-biograffilm samlet ét sted, skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Blandt de første film, der forventes at komme på Netflix som en del af aftalen, er ’Spider-Man: Beyond the Spider-Verse’, den kommende live-action-film ’The Legend of Zelda’, ’The Nightingale’ med Dakota og Elle Fanning samt Sam Mendes’ ambitiøse filmprojekt om The Beatles.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Den kolde krig raser, og FN’s generalsekretær Dag Hammarskjöld sætter livet på spil som fredsmægler i Congo. Men hans mission giver ham magtfulde fjender.

25/09 Secondo Me

Dagligdagens drama kommer i fokus i denne dokumentar, der følger tre garderobemedarbejdere ved tre europæiske operahuse.

25/09 Mira

Mira vender tilbage fra Paris til det gammeldags Waterhoek, hvor de konservative indbyggere gør oprør mod planerne om at modernisere landsbyen.

25/09 Sakramentet

Mens familien Heylen mindes fireårsdagen for deres mors død, stiger spændingerne med tragiske følger for Alberts homoseksuelle søn, Claude.


Se alle nye film og tv-serier