Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Halsbrækkende Netflix-stunt udsat

Halsbrækkende Netflix-stunt udsat

24/01/2026 | Flixfilm

netflix skyscraper

Den verdensberømte soloklatrer Alex Honnold skulle natten til lørdag den 24. januar have bestiget en af verdens højeste skyskrabere – helt uden sikkerhedsudstyr.

Det halsbrækkende stunt er dog blevet udsat på grund af dårligt vejr.

Beslutningen blev truffet blot 30 minutter før begivenheden skulle være gået live til Netflix’ 325 millioner abonnenter verden over.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sikkerhed er vores højeste prioritet, og vi takker for jeres forståelse,” udtaler en talsperson fra Netflix ifølge Deadline.

Stuntet er derfor rykket til natten til søndag. I Danmark kan man se Alex Honnold udføre den nervepirrende klatring direkte på Netflix søndag den 25. januar kl. 02.00.

Udsendelsen bliver dog ikke helt uden forsinkelse, da Netflix har valgt at indsætte en 10 sekunders forsinkelse på livestreamen, hvis det værste skulle ske.

Honnold vil forsøge at forcere alle 101 etager på ydersiden af Taipei 101, som er en mere end 500 meter høj og fuldstændig lodret skyskraber. Han har aldrig tidligere klatret en bygning i denne størrelse, og især den midterste sektion, kendt som “bamboo boxes”, ventes at blive den mest udfordrende del af turen.

LÆS OGSÅ:  Se første blodige trailer til Netflix-serien 'Monster: The Lizzie Borden Story'

Alex Honnold er dog langt fra uerfaren. Han har tidligere besteget den ikoniske klippe El Capitan i Yosemite uden sikkerhedsudstyr. Et stunt, der blev dokumenteret i den Oscar-vindende film ‘Free Solo’ fra 2018.

Du kan se Alex Honnolds live-klatring af Taipei 101 i Skyscraper Live eksklusivt på Netflix natten til søndag den 25. januar fra kl. 02.00 dansk tid.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
26/08 The Airport Chaplain (Sæson 1)
(Sæson 1)

En lufthavnspræst med et talent for at løse ethvert problem i terminalen står over for en magtkamp med en ny chef, der ikke sætter pris på hans hjælp.

26/08 Death of the Pastor’s Wife (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hvad skete der med Mica Miller? Denne dokumentarserie kortlægger hendes lovende liv, giftige ægteskab og de mystiske omstændigheder omkring hendes død.

26/08 100 års ensomhed (Sæson 2)
(Sæson 2)

I den tidløse landsby Macondo navigerer syv generationer af familien Buendía mellem kærlighed, glemsel og fortidens uundgåelighed – og deres skæbne.

26/08 Mor ved bedst? (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne nye realityserie satser ni mødre i al hemmelighed på de valg, deres voksne børn vil træffe, og sætter deres familiebånd på prøve.


Se alle nye film og tv-serier