Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Rabbit, Rabbit’: Netflix samler stjernespækket cast til gidselthriller

‘Rabbit, Rabbit’: Netflix samler stjernespækket cast til gidselthriller

07/02/2026 | Flixfilm
rabbit rabbit adam driver netflix

Adam Driver i ‘Paterson’ fra 2016.

Sidste år kunne Netflix afsløre, at streamingtjenesten har sat gang i den nye thrillerserie ‘Rabbit, Rabbit’, som instrueres af skaberen af ‘Adolescence‘.

Gidseldramaet har den Oscar-nominerede Adam Driver (‘White Noise‘, ‘Star Wars: The Force Awakens’) i hovedrollen, og nu kan Netflix afsløre, at også Regina Hall (‘One Battle After Another’), Odessa Young (‘Springsteen: Deliver Me from Nowhere’) og Will Poulter (‘Dopesick’, ‘Warfare’) er kommet på rollelisten.

I ‘Rabbit, Rabbit’ spiller Adam Driver en undsluppen straffefange, der ender i en ekstremt presset situation, da han bliver omringet af politiet ved et truckstop.

I et desperat forsøg på at slippe fri tager han gidsler, men situationen udvikler sig hurtigt til en eskalerende magtkamp og et psykologisk spil mellem gidslerne og myndighederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samtidig opstår der en intens duel mellem den flygtende fange og en erfaren FBI-forhandler, der er trænet i såkaldt taktisk empati. Det, der begynder som en klassisk gidselsituation, forvandles gradvist til et farligt socialt eksperiment, hvor ingen har fuld kontrol.

LÆS OGSÅ:  'Diablo' bliver til Netflix-serie

Det intense gidseldrama bliver sammenlignet med krimiklassikeren ‘Dog Day Afternoon’ fra 1975, hvor et bankkup udvikler sig til en fastlåst konfrontation mellem gerningsmænd og politi.

Serien er skabt af Peter Craig (‘Top Gun: Maverick’), som også fungerer som manuskriptforfatter og showrunner. Alle afsnit instrueres af Emmy-vinderen Philip Barantini (‘Adolescence’).

Netflix har endnu ikke afsløret, hvornår ‘Rabbit, Rabbit’ får premiere på streamingtjenesten.


Relaterede nyheder




1 kommentar til ‘Rabbit, Rabbit’: Netflix samler stjernespækket cast til gidselthriller

  1. TheRealKjalarr - kl. 11:59, 07-02-2026:

    Spændende

Skriv kommentar






Netop tilføjet
19/09 Superman

Superman er blevet beskyldt for en international krise, og han tager kampen op mod den nådesløse milliardær Lex Luthor for at afsløre sandheden og redde Jorden.

18/09 Serpico

Al Pacino spiller hovedrollen i denne krimithriller, der er baseret på den sande historie om en New York’er-betjent, som afslører omfattende korruption i politiet.

18/09 The Scandal (Sæson 1)
(Sæson 1)

I Joseon vækker et hemmeligt frieri skjult begær hos en begavet adelskvinde, en berømt elsker og en intetanende dame, der bliver fanget i deres farlige spil.

Nye forelskelser. Fester. Kæmpe drama. Maya og Anjali er klar til studielivet, men drømmen om danseholdet bringer dem ud af takt.


Se alle nye film og tv-serier