Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Skøjtedramaet ‘Finding Her Edge’ vender tilbage med sæson 2 på Netflix

Skøjtedramaet ‘Finding Her Edge’ vender tilbage med sæson 2 på Netflix

05/02/2026 | Flixfilm

Finding Her Edge netflix danmark

Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at den romantiske dramaserie ‘Finding Her Edge’ vender tilbage med nye afsnit.

Første sæson havde premiere den 22. januar, og serien ligger stadig på hitlisten over de mest sete serier i Danmark.

Det er dog ikke kun i her i landet, at ‘Finding Her Edge’ hitter. Netflix oplyser nemlig, at serien fløj ind på toplisten i mere end 81 lande.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den canadiske dramaserie har Adriana Russo lagt kunstskøjterne på hylden efter sin mors død for to år siden. Men da hun får chancen for at redde familiens økonomisk pressede skøjtehal og føre den olympiske arv videre, vender hun tilbage til isen.

Hun kan dog ikke længere skøjte med sin tidligere partner og ekskæreste, Freddie. Den eneste, der kan matche hendes niveau, er den selvsikre isdans-bad boy Brayden Elliot – den sidste person, hun ønsker at arbejde sammen med. Situationen bliver endnu mere kompliceret, da Freddie dukker op igen med en ny partner, netop som Adriana og Braydens kemi på isen viser sig at være umulig at ignorere.

LÆS OGSÅ:  'Bare til jul': Svensk julefilm får premiere på Netflix

Kan Adriana balancere rivalisering, følelser og ambitioner – og nå hele vejen til OL?

Serien er baseret på bestselleren af samme navn af Jennifer Iacopelli, og har Madelyn Keys, Alexandra Beaton, Alice Malakhov, Harmon Walsh med flere på rollelisten.

Netflix oplyser ikke hvornår sæson 2 vil kunne streames.

Se ‘Finding Her Edge‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
25/10 Money Train

En undercoverbetjent og hans bror, der er presset af gæld til mafiaen, beslutter at røve det topsikrede metrotog, der transporterer dagens billetindtægter.

24/10 Weapons

Klokken 02.17 forsvinder hvert barn i fru Gandys tredje klasse fra deres hjem – undtagen ét – og det starter en undersøgelse i hele byen for at finde dem.

24/10 Drop

Mens hun er på en date, modtager en kvinde dystre drops – beskeder fra en afsender i nærheden – og bliver viklet ind i et psykologisk spil, der truer hendes søn på livet.

23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.


Se alle nye film og tv-serier