Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmelderrost ‘Transformers’-film kommer på Netflix

Anmelderrost ‘Transformers’-film kommer på Netflix

28/02/2026 | Flixfilm

transformers one netflix

Den animerede actionfilm ‘Transformers One’ lander snart på Netflix.

Streamingtjenesten har annonceret, at filmen får premiere den 24. marts.

Da filmen havde biografpremiere i 2024, blev den kaldt den bedste Transformers-film i årevis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Se en ‘Transformers One’-trailer nederst i artiklen.

Filmen tager os tilbage til begyndelsen på den legendariske konflikt mellem Optimus Prime og Megatron. Handlingen udspiller sig på Cybertron længe før, de to blev ledere af Autobots og Decepticons.

I ‘Transformers One’ starter de som nære allierede, men ideologiske forskelle og skelsættende begivenheder splitter dem og ændrer skæbnen for hele deres verden.

I modsætning til de tidligere live-action-film med bl.a. Shia LaBeouf er ‘Transformers One’ fuldt animeret, hvilket giver et mere detaljeret indblik i autobotternes verden.

Filmen er instrueret af Josh Cooley (‘Toy Story 4’), og den engelske stemmecast tæller store stjerner som Chris Hemsworth, Brian Tyree Henry, Scarlett Johansson, Keegan-Michael Key og Laurence Fishburne.

LÆS OGSÅ:  Et mystisk ritual får katastrofale følger i ny Netflix-serie: 'The Body'

Artiklen fortsætter under annoncen

Det forventes, at ‘Transformers One’ også vil kunne ses med danske stemmer, når den lander på Netflix. Filmen kunne nemlig ses på dansk i biograferne, så vi formoder, at de følger med over på streamingtjenesten.

Anmelderne har generelt taget godt imod filmen, og flere internationale medier har fremhævet den som en af de stærkeste Transformers-film til dato – især på grund af animationen og den mere følelsesdrevne fortælling.

Se ‘Transformers One’ på Netflix Danmark fra den 24. marts.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/10 Lupin (Sæson 4)
(Sæson 4)

Inspireret af Arsène Lupins eventyr drager gentlemantyven Assane Diop ud for at hævne sin far for en uretfærdighed, der blev begået af en velhavende familie.

To brødre, der er gledet fra hinanden, kæmper for at overleve orkanen Otis i Acapulco, hvor deres bånd og mod forvandler modgang til håb. Inspireret af en sand historie.

Maria Bamford, der er elsket for at udviske grænsen mellem optræden og personlige kriser, fortæller i denne dokumentar om den mentale rejse bag hendes frygtløse komik.

23/10 Falmet storhed (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret markis er desperat efter at sælge sit faldefærdige palæ og forsøger at indgå en aftale med en charmerende, men mystisk millionær, som har sin egen dagsorden.


Se alle nye film og tv-serier