Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Aaron Taylor-Johnson erstatter Jeremy Allen White i ny Netflix-serie

Aaron Taylor-Johnson erstatter Jeremy Allen White i ny Netflix-serie

24/03/2026 | Flixfilm
Aaron Taylor Johnson

Aaron Taylor-Johnson i Netflix-filmen ‘Outlaw King’.

Netflix har nu officielt bestilt dramaserien ‘Enigma Variations’, men det bliver uden Jeremy Allen White i hovedrollen, som tidligere annonceret.

I stedet er det den britiske skuespiller Aaron Taylor-Johnson (‘Kraven the Hunter’, ‘Outlaw King‘) der overtager rollen som Paul i den kommende miniserie baseret på André Acimans roman.

‘The Bear’-stjernen Jeremy Allen White var ellers oprindeligt tilknyttet projektet både som hovedrolleindehaver og producer, men han forlod serien i slutningen af 2025. Efterfølgende blev jagten på en ny hovedrolle sat i gang, og valget er altså faldet på Taylor-Johnson.

‘Enigma Variations’ beskrives som et intimt, men også storslået portræt af kærlighed, seksualitet og identitet. Historien følger Paul gennem en årrække, hvor han formes af de relationer og forelskelser, der både opbygger og nedbryder ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ligesom i bogen er hovedpersonen seksuelt flydende og bevæger sig mellem forhold til både mænd og kvinder, mens serien stiller spørgsmålet: Ved vi egentlig, når vi har fundet den rette?

LÆS OGSÅ:  ‘The Altruists’: Ny Netflix-serie om kryptokongen Sam Bankman-Fried

Serien bliver skrevet af Amanda Kate Shuman (‘The Wheel of Time’), som også fungerer som showrunner, mens Oliver Hermanus (‘The History of Sound’) instruerer.

Projektet har været under udvikling hos Netflix i over et år, og vi skrev første gang om den kommende serie i begyndelsen af 2025, men nu har streamingtjenesten altså annonceret, at produktionen nu for alvor sat i gang.

Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato for ‘Enigma Variations’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
17/10 Heart Eyes

Da en morder, som går efter elskende par til valentinsdag, tager fejl og tror kollegerne Ally og Jay har et forhold, får de en dødsensfarlig date med skæbnen.

17/10 Armored

Tre pengetransportvagter vender sig mod hinanden, da deres plan om at stjæle millioner fra deres arbejdsgiver går helt galt.

16/10 The Disciple

Denne dokumentar fortæller om Cilvaringz’ usandsynlige rejse fra fan til Wu-Tang Clan-berømmelse – og hvordan det berygtede album Once Upon a Time in Shaolin blev til.

Dineo og Noni er bedstevenner, der er klar til at feste igennem, men som står over for deres værste frygt, da Nonis kæreste pludselig frier til hende.


Se alle nye film og tv-serier