Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Alle afsnit af ’30 Rock’ kommer på Netflix

Alle afsnit af ’30 Rock’ kommer på Netflix

19/04/2026 | Flixfilm

30 rock serie netflix danmark

Streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at den populære komedieserie ’30 Rock’ snart bliver tilgængelig på Netflix i Danmark.

Alle 7 sæsoner af serien – i alt 139 afsnit – kan streames fra den 1. maj, hvilket giver rig mulighed for at binge en af de mest roste sitcoms fra 00’erne.

’30 Rock’ følger Liz Lemon, spillet af Tina Fey, der arbejder som hovedforfatter på et kaotisk sketchshow på en tv-station i New York. Her forsøger hun at holde styr på både produktionen og sine excentriske kolleger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men det er langt fra en nem opgave. Især ikke når hendes nye chef, Jack Donaghy, spillet af Alec Baldwin, konstant blander sig i arbejdet – og samtidig forsøger at forme showet efter sine egne idéer.

Serien er kendt for sin hurtige, intelligente humor og satiriske blik på tv-branchen, hvor både kendte gæstestjerner og absurde situationer er en fast del af universet.

LÆS OGSÅ:  Alle 'The Walking Dead'-serier er på vej til Netflix

Se en trailer til serien nederst i artiklen.

Udover Tina Fey og Alec Baldwin medvirker også Tracy Morgan og Jane Krakowski i centrale roller.

’30 Rock’ havde oprindeligt premiere i 2006 og modtog gennem sine syv sæsoner et væld af priser herunder flere Emmy Awards, og regnes i dag som en af de bedste moderne sitcoms.

Artiklen fortsætter under annoncen

Serien har tidligere været tilgængelig på andre streamingtjenester i Danmark, men lander nu for første gang på Netflix her i landet.

Se alle afsnit af ’30 Rock’ på Netflix Danmark fra den 1. maj.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
09/08 Camp CrunchLabs (Sæson 1)
(Sæson 1)

Der bliver skæg og ballade til sommer på Camp CrunchLabs, hvor Mark Rober byder på videnskabelige eksperimenter med særlige gæster samt spændende hjemmeudfordringer.

Tre midaldrende par, der tager på ferie sammen hver sæson, får vendt op og ned på gruppedynamikken, da en af mændene dropper sin kone til fordel for en yngre kvinde.

08/08 Our Sticky Love (Sæson 1)
(Sæson 1)

En ambitiøs anklager mister hukommelsen og flytter ind hos en boksetræner, der hævder at være hendes kæreste. Kan en vanskelig situation udvikle sig til ægte kærlighed?

Da uhyret Nergal lægger hendes kongerige i ruiner, genopstår prinsesse Safir som Ribbon Hero og kæmper for at redde sit nye hjem fra samme mørke skæbne.


Se alle nye film og tv-serier