Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Alle 15 sæsoner af ‘Skadestuen’ kommer på Netflix

Alle 15 sæsoner af ‘Skadestuen’ kommer på Netflix

16/05/2026 | Flixfilm

skadestuen serie netflix

Den klassiske hospitalsserie ‘ER’ – bedre kendt i Danmark som ‘Skadestuen’ – er på vej til Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig sikret sig rettighederne til samtlige 15 sæsoner af den populære amerikanske dramaserie, som i mange år var blandt verdens største tv-hits.

Alle 331 afsnit får premiere på Netflix Danmark den 9. juni.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det bliver første gang nogensinde, at hele ‘Skadestuen’ bliver tilgængelig på Netflix i Danmark.

Serien ‘Skadetuen’, som var med til at definere moderne tv-drama i 1990’erne og 00’erne, havde oprindeligt premiere i 1994 og følger læger, sygeplejersker og patienter på County General Hospital i Chicago.

‘Skadestuen’ blev hurtigt et tv-fænomen med sit intense tempo, dramatiske operationer, hektiske skadestuescener og følelsesladede historier om både patienter og hospitalspersonale.

‘Skadestuen’ blev især rost for sin realistiske skildring af livet på et travlt hospital, hvilket senere inspirerede utallige andre hospitalsserier.

Samtidig fungerede serien som gennembrud for flere store Hollywood-stjerner. Blandt de mest kendte navne finder man George Clooney, Julianna Margulies, Noah Wyle, Anthony Edwards og Eriq La Salle.

LÆS OGSÅ:  Hele Millennium-trilogien kommer på Netflix Danmark

Artiklen fortsætter under annoncen

Se traileren nederst i artiklen.

‘Skadestuen’ var et kæmpe tv-hit i 90’erne

I løbet af sine 15 sæsoner vandt ‘Skadestuen’ et hav af priser og blev en af verdens mest sete dramaserier.

I Danmark blev serien sendt på TV3 og opnåede også stor popularitet herhjemme.

Serien blev skabt af Michael Crichton, der også stod bag ‘Jurassic Park’, mens Steven Spielberg var blandt producerne.

Alle 15 sæsoner af ‘Skadestuen’ kan streames på Netflix fra den 9. juni.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
24/08 The Rest is Football (Sæson 2)
(Sæson 2)

Den legendariske trio Gary Lineker, Alan Shearer og Micah Richards går i dybden med alt om fodbold med knivskarpe analyser, masser af spas og særlige gæster.

24/08 Danny Go! (Sæson 2)
(Sæson 2)

Hvem vil danse, synge og lege? Tag med Danny Go og vennerne på eventyr, der får dig op af sofaen, med tænkepauser og interaktive læringsspil, som børnene vil elske.

22/08 Salish & Jordan Matter (Sæson 3)
(Sæson 3)

Tag med far-datter-duoen Jordan og Salish på en række vilde eventyr og ekstreme udfordringer i denne samling af klassiske øjeblikke fra familien Matter.

22/08 The Heat

FBI-agenten Sarah Ashburn gør alt efter bogen, men da en regelbrydende gadebetjent fra Boston møver sig ind på en sag, opstår der et partnerskab, som ingen af dem ønsker.


Se alle nye film og tv-serier