Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘KPop Demon Hunters’ tager på verdensturne

‘KPop Demon Hunters’ tager på verdensturne

17/05/2026 | Flixfilm

kpop demon hunters

‘KPop Demon Hunters’ tager på en verdensomspændende koncertturné.

Nyheden blev afsløret under en stor Netflix-præsentation i New York, hvor streamingtjenesten samtidig lovede, at fans kommer endnu tættere på både karaktererne og musikken fra det populære univers.

Netflix beskriver koncertturnéen som en “liveoplevelse”, der vil bringe elementer fra filmen til live på spektakulær vis.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er endnu ikke offentliggjort konkrete byer eller datoer, men en officiel venteliste er allerede åbnet, hvor fans kan tilmelde sig for at modtage information om billetter og kommende shows.

Der er foreløbigt sluppet meget få detaljer ud om selve showet – herunder hvem der skal stå på scenen – men mon ikke Huntrix og Saja Boys dukker op i en eller anden form.

Det er endnu ikke blevet annonceret, om turnéen kommer til Danmark, men animationsfilmen har flere gange været blandt de mest sete titler på Netflix herhjemme. Så mon ikke mange danske fans også ville være klar til at købe billet hvis koncerten kommer til Danmark?!

Turnéen bliver produceret i samarbejde med koncertgiganten AEG Presents.

‘KPop Demon Hunters’ blev et gigantisk Netflix-hit

‘KPop Demon Hunters’ er den mest populære film på streamingtjenesten nogensinde.

LÆS OGSÅ:  Fødselsdagsfest går helt galt i ny svensk Netflix-film: 'Stormen'

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmen havde premiere i juni 2025 og udviklede sig hurtigt til et globalt fænomen med mere end 325 millioner views i løbet af de første 91 dage på streamingtjenesten.

Netflix fortæller desuden, at filmens succes blandt andet førte til fællessang, Halloween-kostumer og endda en markant stigning i flybookinger til Sydkorea.

Hvad handler ‘KPop Demon Hunters’ om?

‘KPop Demon Hunters’ følger K-pop-gruppen Huntrix bestående af Rumi, Mira og Zoey, som lever et dobbeltliv som dæmonjægere.

Mens gruppen optræder foran tusindvis af fans, kæmper medlemmerne samtidig mod overnaturlige trusler, der truer verden.

Deres største fjende viser sig dog at være et rivaliserende boyband, som i virkeligheden består af dæmoner forklædt som popidoler.

Se ‘KPop Demon Hunters‘ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
11/09 Reagan

Ronald Reagan har efterladt sig et varigt eftermæle, og denne biografi viser hans rejse fra provinsen i Illinois til Hollywood og Det Hvide Hus som USA’s præsident.

11/09 I koma (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da Anabel går i koma efter et angreb, må hun og Rafael, en sygeplejerske, der kan høre de døde, kæmpe for at holde hende i live, før hendes fjender finder hende.

11/09 Flot klaret, team! (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da deres teambuilding-begivenhed bliver flyttet til en lille landsby, tror medarbejderne i et ostefirma, at det ikke kan blive værre – så hører de om fyringerne.

11/09 Physical 100: Italien (Sæson 1)
(Sæson 1)

Et hundrede italienske atleter står over for brutale fysiske udfordringer. De kæmper alle for at holde længst, vinde og blive den ene sande mester.


Se alle nye film og tv-serier