Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Seinfeld’ kan snart forsvinde fra Netflix

‘Seinfeld’ kan snart forsvinde fra Netflix

04/06/2026 | Flixfilm

seinfeld netflix

En af de mest populære komedieserier på Netflix kan være på vej væk fra streamingtjenesten.

Netflix’ nuværende licensaftale på ‘Seinfeld’ udløber nemlig den 1. oktober 2026, ifølge flere amerikanske medier. Hvis aftalen ikke bliver forlænget, kan det dermed blive sidste chance for at streame alle 180 afsnit på Netflix.

Streamingtjenesten sikrede sig de verdensomspændende streamingrettigheder til ‘Seinfeld’ tilbage i 2019, og serien fik premiere på Netflix Danmark den 1. oktober 2021.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen blev dengang rygtet til at have en værdi på mere end 500 millioner dollars og løb i fem år.

Netflix har endnu ikke kommenteret, om serien rent faktisk forsvinder fra streamingtjenesten, når den nuværende aftale udløber.

På trods af at ‘Seinfeld’ oprindeligt blev sendt mellem 1989 og 1998, er serien fortsat blandt de mest populære titler på Netflix. På streamingtjenestens officielle liste over de mest sete film og serier nogensinde ligger den aktuelt blandt de 600 mest populære titler.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører premieredato på sidste sæson af ‘Emily in Paris’

Det er bemærkelsesværdigt for en serie, der snart har 40 år på bagen.

‘Seinfeld’ er skabt af Jerry Seinfeld og Larry David og er kendt som “serien om ingenting”. Serien følger Jerry Seinfeld, George Costanza, Elaine Benes og Cosmo Kramer gennem en lang række absurde og hverdagsagtige situationer i New York.

Gennem årene er serien blevet hyldet som en af de mest indflydelsesrige og succesfulde komedieserier nogensinde og optræder fortsat højt på lister over de bedste tv-serier gennem tiden.

Se ‘Seinfeld‘ på Netflix Danmark – i hvert fald indtil videre.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.

15/09 Hot Ones: Extra Heat (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne eksklusive nye serie af specialafsnit udfordrer Hot Ones: Extra Heat kendte gæster til at svare på krydrede spørgsmål, mens de spiser endnu mere krydrede vinger.


Se alle nye film og tv-serier