Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix får de sidste sæsoner af ‘Resident Alien’

Netflix får de sidste sæsoner af ‘Resident Alien’

07/06/2026 | Flixfilm

resident alien sæson 4

Snart kan hele den populære sci-fi-komedieserie ‘Resident Alien’ streames på Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at sæson 3 og sæson 4, som samtidig er den sidste, bliver tilgængelige på Netflix Danmark den 1. juli.

Dermed kan de danske Netflix-medlemmer kaste sig over alle 44 afsnit af serien.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Resident Alien’ har været en stor succes på Netflix siden første sæson landede på streamingtjenesten i 2024. Sæson 2 fik premiere året efter.

Serien følger rumvæsnet Harry Vanderspeigle, som styrter ned på Jorden og skjuler sig ved at overtage identiteten som læge i den lille by Patience i Colorado.

Hans oprindelige mission er at udslette menneskeheden, men mødet med byens indbyggere får ham gradvist til at sætte spørgsmålstegn ved sit formål.

I de kommende sæsoner fortsætter Harrys kamp for at balancere sit dobbeltliv, mens nye trusler og udfordringer dukker op.

LÆS OGSÅ:  Se første trailer til katastrofedramaet ‘Barnet’

Sæson 4 er officielt den sidste sæson, der afslutter historien om Harry og de øvrige indbyggere i Patience.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hovedrollen ses Alan Tudyk, som blandt andet er kendt fra ‘Firefly’, ‘Rogue One’ og ‘Andor’.

‘Resident Alien’ er baseret på tegneserien af samme navn fra Dark Horse Comics.

Sæson 3 og sæson 4 af ‘Resident Alien‘ kan streames på Netflix Danmark fra den 1. juli.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
22/10 Nobody Wants This (Sæson 3)
(Sæson 3)

En agnostisk sexpodcaster og en nyligt single rabbiner forelsker sig, men kan deres forhold klare deres vildt forskellige liv og familierne, der blander sig?

22/10 Did Someone Happen to Mention Me? (Sæson 1)
(Sæson 1)

Gen var engang Japans mest kendte skuespiller, men pludselig har alle glemt ham. Drevet af et behov for anerkendelse kæmper han sig tilbage fra bunden i denne komedie.

Efter at være undsluppet sin brændende grav fortsætter Michael Myers sin ondskabsfulde hærgen. En pøbel af selvtægtsmænd forsøger at stoppe mareridtet én gang for alle.

I denne moderne fortolkning af det berygtede studie opholder 30 personer sig i et rigtigt fængsel i to uger, hvor skiftende magtdynamikker viser, hvad de er i stand til.


Se alle nye film og tv-serier