Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Optagelserne til ‘Afdeling Q’ sæson 2 er begyndt

Optagelserne til ‘Afdeling Q’ sæson 2 er begyndt

27/06/2026 | Flixfilm

sæson 2 afdeling q

Optagelserne til sæson 2 af Netflix-hittet ‘Afdeling Q’ er nu officielt gået i gang.

Samtidig har streamingtjenesten bekræftet, at Matthew Goode igen vender tilbage i rollen som kriminalkommissær Carl Mørck sammen med resten af holdet fra Afdeling Q.

Den første sæson, som er baseret på Jussi Adler-Olsens populære krimiserie, udviklede sig til et stort internationalt hit og tilbragte seks uger på Netflix’ globale Top 10-liste.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den kommende sæson bliver Carl Mørck og hans team kastet ud i en ny uopklaret sag, der fører dem helt ind i den skotske overklasse, hvor magtfulde personer tilsyneladende mener, at de står over loven.

Matthew Goode, Alexej Manvelov, Leah Byrne og Jamie Sives vender alle tilbage, mens Aisling Franciosi (‘Speak No Evil’), Greg Wise (‘The Crown’), Tony Curran og Amy Brenneman er blandt de nye navne på rollelisten.

Scott Frank, der også stod bag første sæson og Netflix-succesen ‘Dronninggambit’, vender tilbage som seriens skaber.

LÆS OGSÅ:  Første trailer til Netflix’ nye krigsfilm ‘The Mosquito Bowl’

Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato, men med optagelserne nu i fuld gang i Edinburgh, Skotland, forventes sæson 2 at få premiere på Netflix i løbet af 2027.

Den første sæson blev godt modtaget her på Flixfilm. Vores anmelder Michael Larsen kvitterede med fire stjerner i anmeldelsen og beskrev den skotske udgave af ‘Afdeling Q’ som en positiv overraskelse, hvor især Matthew Goodes præstation som Carl Mørck gjorde et stærkt indtryk.

Første sæson af ‘Afdeling Q’ kan streames på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
26/09 Project X

Mens forældrene ikke er hjemme, holder tre gymnasienørder en fest, der løber løbsk, da onlineinvitationen pludselig breder sig som en steppebrand.

Da en potdealer, som skylder penge til sin leverandør, går med til at smugle et stort parti pot ind fra Mexico, sammensætter han en fupfamilie for ikke at vække opsigt.

26/09 Tag

En gruppe mænd genoptager den årlige tagfat uden hæmninger, som de har leget lige siden barndommen, og kaster sig over deres ubesejrede ven.

En teknisk begavet ni-årig ender i julemandens værksted juleaften og beslutter sig for at hjælpe nisserne med at modernisere deres gammeldags produktionslinje.


Se alle nye film og tv-serier