Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix laver serie om Malmøskytten Peter Mangs

Netflix laver serie om Malmøskytten Peter Mangs

29/06/2026 | Flixfilm

Malmøskytten

Netflix arbejder på en ny svensk dramaserie om den berygtede Peter Mangs, også kendt som Malmøskytten.

Den kommende serie er baseret på religionshistorikeren Mattias Gardells bog og fortæller historien om den svenske seriemorder, som gennem flere år spredte frygt i Malmø med en række racistisk motiverede skyderier.

Serien vil ikke kun skildre Peter Mangs, men også politiets omfattende efterforskning, ofrene og de konsekvenser, sagen fik for byen, der levede i frygt i næsten syv år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Manuskriptet skrives af Wilhelm Behrman og Niklas Rockström, der tidligere har stået bag de anmelderroste serier ‘Kalifat’ og ‘Den usandsynlige morder’.

Ifølge de to serieskabere er ambitionen at fortælle en menneskelig og tankevækkende historie om radikalisering, samfundets blinde vinkler og de mennesker, hvis liv blev forandret af skyderierne.

LÆS OGSÅ:  'Witch Hunt': En mors mørke fortid udløser heksejagt i ny Netflix-serie

Serien instrueres af Måns Månsson (‘Estonia’), mens B-Reel Films står bag produktionen.

Peter Mangs blev anholdt i november 2010 efter en årrække med skyderier i Malmø. I 2013 blev han idømt livsvarigt fængsel for to drab og en række drabsforsøg. Langt de fleste af ofrene havde indvandrerbaggrund, og domstolene fastslog, at der lå et racistisk motiv bag flere af forbrydelserne.

Netflix har endnu ikke offentliggjort seriens titel, rolleliste eller premieredato.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
01/10 Øst for paradis (Sæson 1)
(Sæson 1)

I starten af 1900-tallet driver en voldsomt uafhængig kvinde en kile ind mellem to brødre og igangsætter en saga, der spænder over to generationer.

01/10 The Ramparts of Ice (Sæson 2)
(Sæson 2)

Koyuki har svært ved at skabe relationer og er tilfreds med at tilbringe sine gymnasieår alene – indtil Minato dukker op, fast besluttet på at smelte hendes mur af is.

Da den snobbede og velhavende AlThahabi-familie opdager, at de slet ikke er så rige, som de troede, må de lade som om for at overleve.

Da en ansvarsbevidst far mister sit indbringende job i it-branchen og er i fare for at gå fallit, starter han sammen med to venner virksomheden Daddy Day Care.


Se alle nye film og tv-serier