Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » De overlevende fra ‘Society of the Snow’ vender tilbage i ny Netflix-serie

De overlevende fra ‘Society of the Snow’ vender tilbage i ny Netflix-serie

02/08/2026 | Flixfilm

Society of the Snow

Netflix har netop annonceret den nye dokumentarserie ‘Beyond Society’, som får premiere i løbet af 2026.

Serien er skabt af J.A. Bayona, instruktøren bag den Oscar-nominerede Netflix-film ‘Society of the Snow, og fortæller historien om, hvad der skete med de overlevende og deres familier efter den verdensberømte flykatastrofe i Andesbjergene.

Hvor ‘Society of the Snow’ fokuserede på de 72 dage, passagererne kæmpede for at overleve i bjergene, undersøger ‘Beyond Society’ tiden efter redningen – og hvordan tragedien fortsatte med at præge de overlevendes liv gennem de følgende årtier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tredelte dokumentarserie samler for første gang de overlevende, familierne til ofrene samt flere af de personer, der har været med til at fortælle historien gennem bøger og film.

Blandt de medvirkende er forfatterne Piers Paul Read (‘Alive’) og Pablo Vierci (‘Society of the Snow’) samt filmskaberne Frank Marshall (‘Alive’) og J.A. Bayona.

Som en del af optagelserne vender Bayona og store dele af skuespillerholdet fra ‘Society of the Snow’ tilbage til det sted i Andesbjergene, hvor flyet styrtede ned. Her mødes de med de overlevende i et unikt gensyn mellem den virkelige historie og filmatiseringen.

LÆS OGSÅ:  Netflix dropper ‘Ransom Canyon’ efter to sæsoner

– “Idéen til ‘Beyond Society’ opstod, da vi rejste tilbage til Tårernes Dal med skuespillerne. Det blev en mulighed for at afslutte et vigtigt kapitel i vores liv og takke dem, der betroede os deres historie,” siger J.A. Bayona.

Netflix har endnu ikke offentliggjort en præcis premieredato, men ‘Beyond Society’ får premiere i løbet af 2026.

Se ‘Society of the Snow’ på Netflix Danmark. Vi kvitterede med 5 stjerner i vores anmeldelse af den gribende overlevelseshistorie.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
16/09 The Doll (Sæson 1)
(Sæson 1)

En selvstændig købmand bliver forpint af sin længsel efter en viljestærk aristokrat i denne moderne genfortælling af den klassiske polske roman af Bolesław Prus.

16/09 Physical 100: Mexico (Sæson 1)
(Sæson 1)

Hundrede konkurrenter fra alle samfundslag kæmper sig igennem opslidende fysiske udfordringer for at afgøre, hvem der kan kåres som Mexicos ultimative kriger.

Da en teenager hugger sin besatte hånd af for at forhindre den i at skade andre, fortsætter den afskårne kropsdel sin blodige hærgen.

15/09 Hot Ones: Extra Heat (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne eksklusive nye serie af specialafsnit udfordrer Hot Ones: Extra Heat kendte gæster til at svare på krydrede spørgsmål, mens de spiser endnu mere krydrede vinger.


Se alle nye film og tv-serier