Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Anmelderrost dansk drama ‘Det andet offer’ kommer på Netflix

Anmelderrost dansk drama ‘Det andet offer’ kommer på Netflix

29/07/2026 | Flixfilm

det andet offer netflix

Det danske hospitalsdrama ‘Det andet offer’ fra 2025 får snart premiere på Netflix.

Fra den 1. august kan man streame den anmelderroste film, som blev rost for sit intense drama og stærke skuespil, da den havde biografpremiere sidste år.

Filmen er instrueret af Zinnini Elkington i hendes spillefilmsdebut og har Özlem Sağlanmak i hovedrollen som den dygtige neurolog Alexandra. På rollelisten finder man også Trine Dyrholm og Olaf Johannessen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Det andet offer’ følger man Alexandra, der under en hektisk vagt på hospitalet påtager sig ekstra ansvar på grund af personalemangel.

Da hun sender en 18-årig patient hjem, får han kort efter et livstruende slagtilfælde. Den skæbnesvangre beslutning udløser en personlig krise, hvor skyld, tvivl og de menneskelige konsekvenser af en mulig fejl fylder mere og mere.

LÆS OGSÅ:  'Guarding Stars': Se traileren til Netflix’ nye romantiske julefilm

Se en trailer nederst i artiklen.

Filmen sætter fokus på det store pres, som sundhedspersonale arbejder under, og på begrebet “det andet offer” – den betegnelse, der bruges om sundhedsansatte, som selv rammes psykisk efter alvorlige fejl eller uheld i patientbehandlingen.

Ved premieren den 10. april 2025 modtog ‘Det andet offer’ flotte anmeldelser for sin realistiske skildring af livet på et presset hospital og de stærke præstationer fra skuespillerne.

‘Det andet offer’ kan streames på Netflix Danmark fra 1. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
29/10 Dig, mig, os

Da en frisindet kvinde og en familieorienteret mand forsøger sig med adoption, sætter deres forskellige baggrunde og syn på verden deres kærlighed på prøve.

29/10 Den gyldne time (Sæson 2)
(Sæson 2)

Efter et terrorangreb i Amsterdam kæmper en hollandsk efterforsker af afghansk herkomst mod uret for at finde de mistænkte – hvoraf den ene muligvis er en gammel ven.

29/10 Balaraw: Blood Island (Sæson 1)
(Sæson 1)

En kvindes søgen efter sin forsvundne mor fører hende til den dystre ø Balaraw, hvor overlevelse, mørke hemmeligheder og hendes egen identitet er på spil.

Instadocs går tæt på efterforskningen af voldtægtssagen og Jane Doe-retssagen fra Cornell University med de journaliststuderende i spidsen for dækningen af historien.


Se alle nye film og tv-serier