Anmeldelse: ‘Sandheden’
28/07/2026 | Flixfilm
Den spanske psykologiske thriller ‘Sandheden’ har ikke meget at byde på trods den spændende ide. Filmen kører rundt i melodrama trods fint skuespil og ikke nok på selve thriller-delen.
Anmeldt af Michael Larsen.
En truther er egentlig bare et smart nymodens ord for en konspirationstosse. Den slags mennesker er drevet af jagten efter en sandhed om ikke andet en slags sandhed, der passer ind i deres verdensbillede. Bare se hvordan det går over i Donald Trumps eget land USA! Og det er ikke bare i politik alene, at der kan forekomme absurde skænderier. Det gælder en masse ting der forekommer totalt banalt og ligegyldigt i det store samlet billede. Mere ømtåleligt er det når der handler om problemer i familien.
Netop en truther og familieproblemer er omdrejningspunkterne i dramaet ‘Sandheden’ fra Spanien, hvor en kvinde har et personligt sammenstød med sin paranoide far.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det hele udspringer af en tragedie. Ruth (Stéphanie Magnin) er på en sen bytur med sin veninde og fester igennem resten af natten. Næste dag venter der både tømmermænd og en trist nyhed til Ruth. Hendes mor er død. Straks går turen til sin far Martin (José Coronado), som Ruth i forvejen har et belastet forhold med. Ruth prøver at finde ud af, hvad der er sket med sin mor, men hun oplever modstand fra faderens side. For han har sine ideer om årsagen til sin kones død, men Ruth begynder at spekulere på, hvorvidt Martin er skyldig i morens død. Hun går derfor i detektiv-mode, og det er ikke uden konsekvenser med hensyn til det skrøbelige far/datter-forhold.
‘Sandheden’ er på mange måder et melodramatisk kammerspil. Mange scener i filmen er med datteren og faren, der ofte er uenige med hinanden. Det skal siges, at Magnin og Coronado er glimrende i deres roller. Coronado giver sin rolle som den paranoide far noget galskab i små mængder uden risiko for unødvendigt overspil.
Som Ruths gamle flamme føles Alberto Olmo noget overflødig og er der bare for at give Magnin en anden skuespiller at spille ovenfor og fjerner noget fokus væk fra det egentlige drama. Man kunne nemt have skrevet Olmo’s figur ud af filmen, og det er ikke ment som en fornærmelse mod den omtalte skuespiller. Faktisk tværtimod. For det er ikke sjovt at se skuespillere blive brugt til ingenting.
Artiklen fortsætter under annoncen
Der er ikke ret meget spænding at hente i den spanske film, og det er trods af at der er potentiale i den til netop det. Det bliver aldrig rigtigt spændende. Når den går over i thriller-mode, så virker det noget letkøbt og fiser ud i intetheden. Dertil er der meget melodrama der tager meget af filmens energi og gør den til en tung oplevelse.
Selve ideen om paranoia og konsekvenserne af det er på papiret spændende nok til at lave et thriller-drama om. For vi ser i dag hvordan konsekvenserne af den slags tanker kan have en altødelæggende effekt på familier og venner, især med alt det kaos over i USA. Men ‘Sandheden’ bruger den idé mest som springbræt og følger den ikke ud til dørs på en elegant facon. Dertil er filmen bare tynget af dens slow burn melodrama og falder til jorden trods det ihærdige skuespil fra hovedrollerne.
Se ‘Sandheden‘ på Netflix Danmark.
Flixfilm er ikke associeret med Netflix. Inc. og anmeldelsen er udelukkende et udtryk for forfatterens egne holdninger.
Se en oversigt med alle anmeldelser her.
