Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Seriemorder går efter politiet i ny trailer til ‘Blodsoffer’

Seriemorder går efter politiet i ny trailer til ‘Blodsoffer’

06/08/2026 | Flixfilm

blodoffer netflix serie

Netflix har nu udsendt den første fulde trailer til den svenske krimiserie ‘Blodsoffer’.

Serien på fem afsnit er skabt af George Kay (‘Lupin’ og ‘Hijack’) og får premiere på Netflix den 20. august.

Se den nye trailer nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nye trailer giver et langt bedre indblik i den intense jagt på en seriemorder, der målrettet går efter svenske politibetjente, men også i det komplicerede forhold mellem efterforskeren Thomas Berg og hans pensionerede far Alfred.

Jakob Oftebro spiller efterforskningslederen Thomas, som har viet sit liv til politiet. Da morderen begynder at ramme hans egen verden, bliver han tvunget til både at jagte en brutal drabsmand og konfrontere den konfliktfyldte relation til sin far.

Peter Andersson spiller Alfred, en tidligere kriminalbetjent, som Thomas modvilligt må søge hjælp hos, da sagen udvikler sig til en kamp mod tiden.

Traileren begynder med et alarmopkald om et indbrud i et sommerhus i Stockholms skærgård. Da de to betjente, der sendes til adressen, dagen efter bliver fundet brutalt myrdet, udvikler sagen sig hurtigt til en række grusomme drab, hvor alle ofrene tilsyneladende har én ting til fælles: De arbejder i politiet.

LÆS OGSÅ:  'The Take': Denzel Washington og Robert Pattinson i ny Netflix-thriller

‘Blodsoffer’ instrueres af danske Kristoffer Nyholm (‘Forbrydelsen’ og ‘Taboo’).

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over Jakob Oftebro og Peter Andersson medvirker blandt andre Electra Hallman, Alexander Abdallah, Henrik Norlén, Lisette T. Pagler, Magnus Krepper og Irina Björklund.

‘Blodsoffer’ får premiere på Netflix Danmark den 20. august.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

En royal romance kan være skøjtekoreografen Katies gave til jul, men hvordan skal hun vælge mellem kærligheden og sin drømmekarriere derhjemme?

Ellie arbejder i byens bageri, hvor hun møder en direktør, hvis store planer om at ændre forretningen hurtigt bringer hendes egne drømme – og hjerte – i fare.

Da en app-udvikler fra Chicago vender tilbage til sin hjemby for at finde inspiration og få kontakt til sin familie, finder hun kærligheden, hvor hun mindst venter den.

Da en medicinsk nødsituation splitter familien Goss, gør den beslutsomme hund Winstead alt for at samle sine mennesker igen inden juleaften.


Se alle nye film og tv-serier