Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Tim Roth spiller berygtet naziforbryder i ny Netflix-thriller

Tim Roth spiller berygtet naziforbryder i ny Netflix-thriller

22/08/2026 | Flixfilm

Tim Roth i ‘Peaky Blinders: The Immortal Man’ på Netflix.

Netflix er gået i gang med optagelserne til en ny historisk thriller om jagten på en af Anden Verdenskrigs mest berygtede naziforbrydere.

Diane Kruger (‘Inglourious Basterds’) og Dany Boon (‘Bienvenue chez les Ch’tis’) skal spille det virkelige ægtepar Beate og Serge Klarsfeld i den kommende Netflix-film med arbejdstitlen ‘Projet K’.

Ægteparret blev kendt som nogle af Europas mest ihærdige nazijægere og brugte årtier på at opspore tidligere nazister og stille dem til ansvar for deres forbrydelser.

I filmen følger vi deres årelange jagt på Klaus Barbie, den tidligere Gestapo-chef i Lyon, som under Anden Verdenskrig blev kendt som “Slagteren fra Lyon”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Barbie var ansvarlig for tortur, deportationer og drab på tusindvis af mennesker, heriblandt franske jøder og medlemmer af modstandsbevægelsen.

Efter krigen lykkedes det ham at undslippe Europa og etablere et nyt liv i Bolivia, hvor Beate og Serge Klarsfeld senere var blandt dem, der kæmpede for at få ham udleveret til Frankrig.

LÆS OGSÅ:  'Witch Hunt': En mors mørke fortid udløser heksejagt i ny Netflix-serie

Tim Roth (‘Pulp Fiction’) skal spille Klaus Barbie i Netflix-filmen.

Historien kommer til at følge Beate og Serge Klarsfelds omkring ti år lange jagt på naziforbryderen og deres kamp mod de personer og myndigheder, der forsøgte at forhindre dem i at få ham stillet for retten.

‘Projet K’ instrueres af Yvan Attal, som også har skrevet manuskriptet sammen med Laurent Turner.

Optagelserne er allerede begyndt og kommer til at foregå i Paris og Lyon samt i Belgien og Bolivia.

Netflix har endnu ikke offentliggjort den endelige titel eller premieredato på ‘Projet K’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
08/10 Below (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da et mystisk havvæsen begynder at terrorisere en kystby, må en fisker beskytte sin familie og lokalsamfundets levevis, der er i fare for at forsvinde.

Den kvikke forældreløse Lyra bytter sin ubekymrede tilværelse på Jordan Kollegiet ud med et overnaturligt eventyr i Norden.

Da lægen Manu modvilligt rejser fra livet i London tilbage til Indien for at finde sig en brud, møder han drømmepigen – men hun er forelsket i en anden.

08/10 Yes Man

Efter en bitter skilsmisse falder en bankmand i kløerne på en selvhjælpsguru, der opfordrer ham til at sige ja til alt, han kommer ud for i et helt år.


Se alle nye film og tv-serier