Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Syv populære Netflix-serier vender tilbage med nye afsnit

Syv populære Netflix-serier vender tilbage med nye afsnit

27/08/2026 | Flixfilm
the gentlemen netflix serie

Se ‘The Gentlemen’ på Netflix.

Netflix har netop givet grønt lys til nye sæsoner af en lang række populære serier og programmer.

Hele syv Netflix-serier vender tilbage med nye afsnit. Det drejer sig om ‘House of Guinness’, ‘Legends’, ‘Being Gordon Ramsay’, ‘At Home with the Furys’, ‘Formula 1: Drive to Survive’, ‘Love Is Blind: UK’ og ‘The Gentlemen’.

House of Guinness’ er officielt blevet fornyet med en sæson 2, som rygtet tidligere på året.

Dramaserien fra ‘Peaky Blinders’-skaberen Steven Knight fortæller historien om den berømte Guinness-familie og bryggerimperiet, der gjorde familien til en af Irlands mest magtfulde. Optagelserne begynder i starten af det nye år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også ‘Legends’ vender tilbage med en sæson 2. Serien med Steve Coogan følger en gruppe britiske toldbetjente, der arbejder undercover for at infiltrere kriminelle miljøer.

Den nye sæson kommer til at bestå af seks afsnit og rykker historien længere ind i 1990’erne, hvor Storbritannien står over for en voksende narkotikahandel. Optagelserne begynder næste år.

Realityserien ‘Being Gordon Ramsay’ – med Gordon Ramsay – er ligeledes blevet fornyet med sæson 2, og optagelserne er allerede i gang. Serien følger den verdensberømte kok og hans familie samt arbejdet med hans omfattende restaurantimperium.

LÆS OGSÅ:  De 10 mest sete Netflix-film nogensinde

At Home with the Furys’ vender tilbage med en tredje sæson. Realityserien følger den tidligere verdensmester i boksning Tyson Fury og resten af familien i livet uden for bokseringen. De nye afsnit er allerede under produktion.

Netflix har også bestilt flere sæsoner af to af streamingtjenestens største reality- og dokumentarhits. ‘Formula 1: Drive to Survive’ fortsætter med sæson 9, mens datingprogrammet ‘Love Is Blind: UK’ får sæson 4.

Endelig har Netflix officielt fornyet Guy Ritchies populære gangsterkomedie ‘The Gentlemen’ med en sæson 3.

Der er dermed en masse nyt at se frem til på Netflix de kommende måneder og år.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
27/08 Leanne (Sæson 2)
(Sæson 2)

Da hendes mand forlader hende for en anden kvinde, starter en ukuelig sydstatsmor på en frisk med støtte fra sin familie, som er kærlige, men uden filter.

27/08 Beauty in Black (Sæson 3)
(Sæson 3)

En strippers skæbne tager en drejning, da hun møder den velhavende, dysfunktionelle familie bag et kosmetikdynasti, som også er involveret i menneskehandel.

Efter at have sagt ja, sætter Harry sig ned med alle sine tidligere forlovede for at sludre og afsløre hemmeligheder og nyheder i denne saftige genforening.

26/08 The Airport Chaplain (Sæson 1)
(Sæson 1)

En lufthavnspræst med et talent for at løse ethvert problem i terminalen står over for en magtkamp med en ny chef, der ikke sætter pris på hans hjælp.


Se alle nye film og tv-serier