Netflix afslører premieredato på sidste sæson af ‘Emily in Paris’
03/09/2026 | Flixfilm
Det er snart tid til at sige farvel til Emily Cooper og resten af slænget i Paris.
Netflix har netop afsløret, at sjette og sidste sæson af ‘Emily in Paris’ får premiere den 24. december.
Samtidig har streamingtjenesten offentliggjort de første billeder. Se dem nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Optagelserne til sæson 6 begyndte i Grækenland i maj og fortsætter i Frankrig. Serieskaber Darren Star lover, at afslutningen bliver den hidtil største omgang ‘Emily in Paris’.
– “Jeg ønskede, at den sidste sæson skulle føles som den største ‘Emily in Paris’-oplevelse hidtil. Vi besøger flere forskellige steder, og Grækenland var et sted, vi virkelig gerne ville vise frem på spektakulær vis,” fortæller han.
I den sidste sæson står Emily over for en række afgørende valg, når både karrieren og kærlighedslivet endnu en gang bliver vendt på hovedet.
Uventede konflikter på jobbet og ændringer i hendes forhold får hende til at overveje, hvor hendes fremtid egentlig ligger. Til sidst bliver hun tvunget til at vælge mellem karrieren, kærligheden og det liv, hun har skabt i Paris.
Lily Collins vender naturligvis tilbage som Emily Cooper, mens også Philippine Leroy-Beaulieu, Ashley Park, Lucas Bravo, Samuel Arnold, Bruno Gouery og Lucien Laviscount er tilbage.
Artiklen fortsætter under annoncen
Derudover vender William Abadie, Minnie Driver og Paul Forman tilbage i deres respektive roller.
‘Emily in Paris’ blev skabt af Darren Star og havde premiere på Netflix i 2020. Serien har siden udviklet sig til en af streamingtjenestens mest populære romantiske komedieserier.
Se ‘Emily in Paris‘ på Netflix Danmark. Sjette og sidste sæson har premiere den 24. december.



























