Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Byttet’: Svensk mareridtsthriller med Fares Fares og Jakob Oftebro

‘Byttet’: Svensk mareridtsthriller med Fares Fares og Jakob Oftebro

31/08/2026 | Flixfilm

byttet netflix film

Netflix har snart premiere på den nye svenske thrillerserie ‘Byttet’, der er baseret på Stefan Ahnhems roman af samme navn.

Den psykologiske thriller består af fire episoder og får global premiere på Netflix den 30. oktober.

Se første klip og billeder fra ‘Byttet’ nederst i artiklen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I centrum står to par, der beslutter sig for at bytte hjem i nogle uger. Helene (Frida Gustavsson) og Carl (Fares Fares) forlader deres hjem i Stockholms skærgård og rejser til Sicilien, mens Scarlett (Emma Appleton) og Adam (Jakob Oftebro) flytter ind i deres svenske hus.

Det idylliske boligbytte viser sig dog hurtigt at have en bagside. Da de fire begynder at opholde sig i hinandens hjem, opdager de ting, der får dem til at stille spørgsmål ved både huset og de mennesker, de har overladt det til.

Mistanken vokser, efterhånden som gamle hemmeligheder og skjulte svigt kommer frem. Det, der skulle have været en afslappende ferie, udvikler sig til et spil præget af manipulation, overvågning og usikkerhed.

LÆS OGSÅ:  Netflix får "TikTok-feed" i Danmark

‘Byttet’ er instrueret af danske Kasper Barfoed, som blandt andet har stået bag Netflix-serierne ‘Sygeplejersken’ og ‘Legenden’. Serien er skrevet af Amanda Högberg og Axel Stjärne.

Ud over hovedrollerne medvirker blandt andre Diarmuid Noyes, Magnus Krepper, Anna Bjelkerud og Lars Väringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Byttet’ får premiere på Netflix Danmark den 30. oktober 2026.

Bytet JonathMathew Netflix 251024 069

Bytet JonathMathew Netflix 251113 135

Bytet JonathMathew Netflix 251117 139

Bytet JonathMathew Netflix 251030 084


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
01/09 Quick

En dybdeborende journalist sætter sig for at bevise, at Sveriges mest berygtede seriemorder er uskyldig, hvilket afslører den chokerende sandhed i sagens kerne.

Dette storslåede drama foregår under 2. verdenskrig i en japansk fangelejr, hvor britiske fanger bliver tvunget til at bygge en bro for at styrke moralen.

01/09 Riphagen

Den hollandske forbryder Andries Riphagen udsatte jøder, der skjulte sig under 2. verdenskrig, for pengeafpresning og var ansvarlig for hundredvis af dødsfald.

Videnskabsfolk begiver sig ud i vildmarken for at dræbe en anakonda, der formår at udvikle sig til to kæmpeslanger, efter forskere har udsat den for et forsøg.


Se alle nye film og tv-serier