Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » James Gunns ‘Superman’ kommer på Netflix

James Gunns ‘Superman’ kommer på Netflix

06/09/2026 | Flixfilm

superman 2025

Den nyeste film om den ikoniske og bomstærke superhelt fra DC kan snart streames på Netflix.

Streamingtjenesten har nemlig annonceret, at ‘Superman’ fra 2025 har premiere den 19. september.

‘Superman’ er instrueret af James Gunn og følger Clark Kent, der forsøger at finde balancen mellem sit liv som journalist på Daily Planet og sin rolle som Jordens mægtigste superhelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Clark er opvokset på Jorden, men hans kræfter og oprindelse fra planeten Krypton gør ham til en helt særlig figur blandt menneskene, han har svoret at beskytte. Samtidig kæmper han med spørgsmålet om, hvordan han bedst kan bruge sine kræfter i en verden, hvor ikke alle ser ham som en helt.

Det bliver især tydeligt, da den magtfulde milliardær Lex Luthor beslutter sig for at gøre Superman til sin fjende. Luthor betragter ham som en trussel og sætter en omfattende plan i gang for at vende offentligheden mod superhelten.

Se en trailer nederst i artiklen.

I hovedrollen finder man David Corenswet som Superman, mens Rachel Brosnahan spiller Lois Lane, og Nicholas Hoult har rollen som Lex Luthor. På rollelisten finder man også Nathan Fillion som Guy Gardner, Isabela Merced som Hawkgirl og Edi Gathegi som Mister Terrific.

LÆS OGSÅ:  Svensk thriller 'Quick' med David Dencik kommer på Netflix

Filmen havde dansk biografpremiere i juli 2025 og blev godt modtaget af de danske anmeldere. Soundvenue var blandt de begejstrede og roste blandt andet David Corenswets præstation. Anmelderen kaldte samtidig filmen den bedste filmversion af Superman siden Richard Donners klassiker fra 1978.

Artiklen fortsætter under annoncen

Superheltefilmen er den første spillefilm i James Gunn og Peter Safrans nye DC-univers og fungerer som startskuddet til en række kommende film og serier.

‘Superman’ kan streames på Netflix Danmark fra den 19. september.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
04/09 Nosferatu

I Tyskland i det 19. århundrede udser en urgammel ondskab sig en ensom ung kvinde. Han hjemsøger hende med uhyggelige syn og skræmmer hendes hengivne ægtemand.

04/09 Black Mass

Dette drama fortæller den virkelige historie om Whitey Bulger, den berygtede gangster, der lavede en aftale med myndighederne og derefter undgik arrestation.

En heltemodig general sendes til et militærfængsel på grund af opsætsighed. Her kommer han hurtigt på kant med den hårde inspektør.

04/09 Earle Meets World (Sæson 1)
(Sæson 1)

Alix Earle, influenceren og generation Z’s ultimative “it”-pige, tager os med bag kulisserne og helt tæt på hendes liv og familie i denne realityserie.


Se alle nye film og tv-serier