Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Alle 61 afsnit af krimiserien ‘Unforgettable’ kommer på Netflix

Alle 61 afsnit af krimiserien ‘Unforgettable’ kommer på Netflix

26/09/2026 | Flixfilm

unforgettable serie netflix.jpg

Krimiserien ‘Unforgettable’ får snart premiere på Netflix Danmark.

Alle fire sæsoner og i alt 61 afsnit bliver tilgængelige på streamingtjenesten den 7. oktober.

‘Unforgettable’ havde oprindeligt premiere i 2011 og har Poppy Montgomery i hovedrollen som den tidligere politiefterforsker Carrie Wells.

Artiklen fortsætter under annoncen

Carrie lider – eller måske snarere nyder godt – af en sjælden evne, der betyder, at hun kan huske stort set alt, hun har set og oplevet ned til mindste detalje.

Efter at have forladt politiet bliver hun trukket tilbage til arbejdet, da hun involveres i en mordsag. Her bliver hendes usædvanlige hukommelse et afgørende våben i jagten på gerningsmænd.

Samtidig håber Carrie, at arbejdet kan bringe hende tættere på at løse den ene sag, som hun ikke selv har kunnet finde svaret på: mordet på hendes søster.

Se traileren til serien nederst i artiklen.

Dylan Walsh fra ‘Nip/Tuck’ spiller Carries tidligere kæreste og kollega Al Burns, mens blandt andre Jane Curtin, Dallas Roberts og Michael Gaston også medvirker gennem seriens fire sæsoner.

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i oktober 2026

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Unforgettable’ blev oprindeligt sendt på CBS, men havde en noget turbulent levetid. Serien blev aflyst efter første sæson, senere genoplivet og efter tre sæsoner endnu en gang droppet. En fjerde og sidste sæson blev efterfølgende lavet til den amerikanske tv-kanal A&E.

Alle 61 afsnit af ‘Unforgettable’ kan streames på Netflix Danmark fra den 7. oktober.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
26/09 Project X

Mens forældrene ikke er hjemme, holder tre gymnasienørder en fest, der løber løbsk, da onlineinvitationen pludselig breder sig som en steppebrand.

Da en potdealer, som skylder penge til sin leverandør, går med til at smugle et stort parti pot ind fra Mexico, sammensætter han en fupfamilie for ikke at vække opsigt.

26/09 Tag

En gruppe mænd genoptager den årlige tagfat uden hæmninger, som de har leget lige siden barndommen, og kaster sig over deres ubesejrede ven.

En teknisk begavet ni-årig ender i julemandens værksted juleaften og beslutter sig for at hjælpe nisserne med at modernisere deres gammeldags produktionslinje.


Se alle nye film og tv-serier