Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Dansk thriller er stadig blandt de mest sete på Netflix

Dansk thriller er stadig blandt de mest sete på Netflix

23/09/2026 | Flixfilm

Dansk thriller er stadig blandt de mest sete på Netflix

Den danske thriller ‘Den hemmelige kvinde’ er fortsat et stort hit på Netflix over hele verden.

Fire uger efter premieren ligger filmen stadig nummer to på Netflix’ globale top 10-liste over de mest sete ikke-engelsksprogede film.

I sidste uge blev ‘Den hemmelige kvinde’ set yderligere 3,6 millioner gange på verdensplan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed har filmen nu rundet en stor milepæl: Sammenlagt er den blevet set 30,4 millioner gange, siden den fik premiere på Netflix den 28. august.

Filmen fik en forrygende start med 11,4 millioner visninger på blot tre dage og indtog andenpladsen. Ugen efter overtog den førstepladsen med yderligere 7,9 millioner visninger.

I tredje uge faldt filmen tilbage på andenpladsen med 7,5 millioner visninger, og her bliver den altså liggende i sin fjerde uge med yderligere 3,6 millioner. Samtidig er den fortsat blandt de 10 mest sete film på Netflix i 51 lande.

LÆS OGSÅ:  Nyt på Netflix (Uge 38 – 2026)

Den store publikumssucces står i kontrast til Flixfilms egen anmeldelse, hvor thrilleren kun fik 2 ud af 5 stjerner. Natalie Madueños præstation blev fremhævet som filmens klare styrke, mens selve mysteriet blev kritiseret for at mangle spænding og overraskelser.

Men det har tydeligvis ikke afholdt Netflix-medlemmer verden over fra at streame filmen, som nu har rundet 30 millioner visninger.

Se ‘Den hemmelige kvinde’ på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
23/09 Habeas Corpus (Sæson 1)
(Sæson 1)

En berømt juraprofessor forsøger sammen med en gruppe studerende at bevise en dømt mands uskyld, men opdager, at hendes dygtigste elev har forbindelse til hendes fortid.

23/09 Wonkas guldbillet (Sæson 1)
(Sæson 1)

I denne unikke realitykonkurrence træder de heldige deltagere ind i Wonkas chokoladefabrik, hvor de møder uforudsigelige spil, prøver og fristelser.

23/09 British Rock

Englands rock- og punkscene i slutningen af 70’erne skildres live og gennem interviews med Sex Pistols, The Clash, The Police, The Jam, The Specials og flere.

Denne dokumentar med Slits, LiLiPUT, Siouxsie, Nina Hagen og Girlschool fortæller historien om 80’er-punken set fra en kvindelig vinkel.


Se alle nye film og tv-serier