Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Witch Hunt’: En mors mørke fortid udløser heksejagt i ny Netflix-serie

‘Witch Hunt’: En mors mørke fortid udløser heksejagt i ny Netflix-serie

29/09/2026 | Flixfilm
black doves sarah lancashire e87f7e6

Sarah Lancashire I ‘Black Doves’.

Netflix har annonceret den nye mørke thrillerserie ‘Witch Hunt’, hvor ‘Happy Valley’-stjernen Sarah Lancashire får hovedrollen.

Den britiske skuespiller, som også kendes fra ‘Black Doves’, spiller August Howell – en kvinde med en mørk fortid, der vender hjem efter 30 år bag tremmer.

August er efterkommer af en kvinde kendt som “heksen fra Cambridge” og har selv afsonet tre årtier i fængsel for at have druknet sine tre små døtre.

Da hun bliver løsladt, vender hun tilbage til et lokalsamfund, der bestemt ikke ønsker hende tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kort efter begynder frygten imidlertid at sprede sig i universitetsbyen. Noget tyder på, at Augusts hjemkomst har udløst en moderne heksejagt, og da en morder tilsyneladende er på spil, må politiet søge hjælp hos den eneste af hendes døtre, der overlevede.

Datteren, professor Wren Howell, bliver dermed trukket ind i efterforskningen og må konfrontere både sin mor og familiens voldsomme fortid.

LÆS OGSÅ:  Netflix klar med nervepirrende konspirationsthriller fra ‘Bodyguard’-skaberen

– “Det er en fantastisk udtænkt og fuldstændig medrivende historie med en dybt kompleks karakter i centrum. Der er så meget at udforske i August, og jeg kan ikke vente med at komme i gang,” siger Sarah Lancashire.

‘Witch Hunt’ er skrevet af Abi Morgan, som tidligere stod bag Netflix-serien ‘Eric’ med Benedict Cumberbatch.

Produktionsselskabet Sister, der også står bag ‘Black Doves’ og ‘Eric’, producerer serien.

Netflix har endnu ikke offentliggjort premieredatoen på ‘Witch Hunt’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
15/11 Grinchen

En gnavpot i et ondt lune planlægger at stoppe julen i den hyggelige by Hvemby. Men kan en gavmild lille pige smelte hans hjerte?

13/11 Heartland

Den tidligere countrymusiklegende Misty Jones (Jessica Chastain) vender tilbage til Nashville for at opklare sandheden bag hendes talentfulde nieces forsvinden.

13/11 Mord i Galicien (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en kvinde bliver angrebet om natten, får en ihærdig betjent mistanke om, at hendes mand ikke er så uskyldig, som han ser ud til i dette drama inspireret af en sand historie.

Fra komediestjerne til retssag – denne dokumentar skildrer Russell Brands kometkarriere og bratte fald efter anklager om seksuelle krænkelser.


Se alle nye film og tv-serier