Se første trailer til katastrofedramaet ‘Barnet’
18/10/2026 | Flixfilm
Netflix har netop frigivet den første trailer til den kommende spanske dramafilm ‘Barnet’, der får premiere på streamingtjenesten den 27. november.
Filmen er baseret på Fernando Aramburus roman ‘El niño’ og tager udgangspunkt i en virkelig tragedie, der fandt sted i den baskiske by Ortuella i oktober 1980.
Her kostede en gaseksplosion på en skole flere børn livet og efterlod et helt lokalsamfund i sorg.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se traileren nederst i artiklen.
I ‘Barnet’ følger vi Mariaje (Belén Cuesta) og Nicasio (Karra Elejalde), der er henholdsvis mor og bedstefar til et af de børn, som omkom i katastrofen.
Den nye trailer viser familiens kamp med sorgen og, hvordan tragedien fortsætter med at præge familien efter ulykken.
Historien er fiktion, men er bygget op omkring den virkelige katastrofe og handler især om sorg, familiebånd og de forskellige måder, mennesker forsøger at komme videre efter et voldsomt tab.
Filmen er skrevet og instrueret af Mariano Barroso, som tidligere har stået bag blandt andet ‘La línea invisible’ og ‘Los Farad’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Foruden de Goya-vindende skuespillere Belén Cuesta og Karra Elejalde medvirker Pep Ambròs, Raquel Ferri, Joan Solé og Alex Infantes.
Streamingtjenesten afslørede tidligere på året et par billeder fra filmen, som kan ses her.
‘Barnet’ får premiere på Netflix Danmark den 27. november.
























