Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Thomas Vinterberg instruerer ny Netflix-thriller med Gwyneth Paltrow

Thomas Vinterberg instruerer ny Netflix-thriller med Gwyneth Paltrow

19/10/2026 | Flixfilm
The Politician S01E03 23m26s33724f R

Gwyneth Paltrow i ‘The Politician’ på Netflix.

Den danske instruktør Thomas Vinterberg skal instruere den nye Netflix-serie ‘The Apology’ med Oscar-vinderen Gwyneth Paltrow i hovedrollen.

Streamingtjenesten har bestilt to sæsoner af thrillerserien, der bliver produceret af det anerkendte filmselskab A24.

Det skriver det amerikanske branchemedie Deadline.

Thomas Vinterberg, der står bag prisbelønnede film som ‘Festen’, ‘Jagten’ og ‘Druk’, får dermed endnu en stor opgave hos Netflix. Han arbejder nemlig også på den kommende dramaserie ‘Kennedy’, hvor Michael Fassbender spiller familiens patriark, Joe Kennedy Sr.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘The Apology’ spiller Gwyneth Paltrow Evelyn Amspoker, hvis søn blev myrdet 18 år tidligere i en sag, der vakte stor opmærksomhed. Da en fremmed pludselig dukker op og tilstår mordet, ser det ud til, at familien endelig kan få retfærdighed.

Men håbet forsvinder, da Evelyn og hendes mand, Caleb, opdager, at morderen muligvis slipper med en mildere straf. Parret beslutter derfor at tage sagen i egne hænder.

LÆS OGSÅ:  Se første trailer til katastrofedramaet ‘Barnet’

Gwyneth Paltrow er især kendt for film som ‘Shakespeare in Love’, der indbragte hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, men hun medvirkede også i Netflix-serien ‘The Politician‘ fra 2019.

Serien er skrevet af Joe Murtagh, der også fungerer som showrunner. Thomas Vinterberg er desuden blandt seriens executive producere.

Den danske instruktør vandt en Oscar for ‘Druk’, der blev kåret som bedste internationale film i 2021.

Netflix har endnu ikke offentliggjort en premieredato for ‘The Apology’.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
19/10 Man Up

En singlekvinde griber chancen, da hun, mens hun står under uret på en togstation, møder en fremmed, som tror, at hun er hans blind date.

18/10 Where the Mask Ends (Sæson 1)
(Sæson 1)

Den ydmyge A-Chou har en slående lighed med en rig arving, og hun gifter sig med en alvorligt syg adelsmand i dennes sted – men hendes nye liv er farligt.

18/10 Ouija

En teenager dør på mystisk vis, og de sørgende venner forsøger at få kontakt gennem et antikt ouija-bræt, som vækker et mareridt fra det hinsides til live.

Datteren af et falsk medie i 1960’ernes Californien forsøger at kommunikere med sin afdøde far via et Ouija-bræt, men hun får i stedet sluppet en dæmon løs.


Se alle nye film og tv-serier