Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Bannerman’: Ny hæsblæsende Netflix-spionserie med Jeff Daniels

‘Bannerman’: Ny hæsblæsende Netflix-spionserie med Jeff Daniels

21/10/2026 | Flixfilm

bannerman netflix

Netflix har netop annonceret en ny spionserie ved navn ‘Bannerman’, der beskrives som en hæsblæsende og actionfyldt thriller.

Serien laves i samarbejde med den amerikanske tv-kanal AMC, som tidligere har stået bag populære hits som ‘Mad Men’, ‘Breaking Bad’ og ‘Better Call Saul’.

Det er samtidig blevet offentliggjort, at den dobbelte Emmy-vinder Jeff Daniels, som kendes fra Netflix-serierne ‘Godless’ og ‘En stor mand’ – og naturligvis ‘Dum og Dummere’ – har fået en af de centrale roller.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘Bannerman’ er baseret på John R. Maxims populære spionromaner og følger den hemmelige agent Paul Bannerman, der overtaler en gruppe af verdens farligste lejemordere til at droppe livet som professionelle dræbere.

I stedet slår de sig ned i forstæderne i Connecticut, hvor de håber på at kunne leve et helt almindeligt og fredeligt liv.

Det går naturligvis ikke helt efter planen.

Gamle fjender dukker op, dårlige vaner er svære at slippe af med, og samtidig har gruppen både myndighederne og en tidligere politimand i hælene.

Jeff Daniels skal ikke spille Paul Bannerman, men derimod Raymond Lesko, en tidligere NYPD-efterforsker med en voldsom fortid.

LÆS OGSÅ:  ‘The Altruists’: Ny Netflix-serie om kryptokongen Sam Bankman-Fried

Artiklen fortsætter under annoncen

Lesko arbejder nu med sikkerhed på et hotel, efter at han blev smidt ud af politiet for at tage hævn for mordet på sin tidligere partner.

Han bliver imidlertid trukket tilbage i den farlige verden, da han opdager, at hans datter er begyndt at se en mand, som måske er endnu farligere end ham selv.

Det er endnu ikke afsløret, hvem der skal spille seriens hovedperson Paul Bannerman.

Bag ‘Bannerman’ står Shane Black og Craig Silverstein. Black er blandt andet kendt for ‘The Nice Guys’ og ‘Kiss Kiss Bang Bang’ og skal instruere seriens første to afsnit, mens Silverstein bliver showrunner.

Serien er den første produktion under en ny aftale mellem Netflix og AMC Studios og vil eksklusivt kunne streames på Netflix i Danmark.

Streamingtjenesten har endnu ikke annonceret, hvornår ‘Bannerman’ får premiere.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Efter at være blevet afvist ved et prestigefyldt balletakademi begynder en selvlært danser at sætte spørgsmålstegn ved, om hun har det, der skal til.

20/10 Midnight Diner: Tokyo Stories (Sæson 3)
(Sæson 3)

Gæster på en ellers mondæn japansk diner finder en enkel, men dyb samhørighed med hinanden baseret på en fælles kærlighed til en bestemt ret.

20/10 Cyberpunk: Edgerunners (Sæson 2)
(Sæson 2)

I en dystopisk fremtid plaget af korruption og kybernetiske implantater stræber et talentfuldt men dumdristigt gadebarn efter at blive edgerunner – en lovløs lejesoldat.

Theo Von åbner op om den vilde verden, der formede ham – fra opvæksten på landet til eventyr på syre – i dette afslørende standupshow.


Se alle nye film og tv-serier