Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Det populære computerspil ‘PUBG’ bliver til ny Netflix-serie

Det populære computerspil ‘PUBG’ bliver til ny Netflix-serie

03/11/2026 | Flixfilm

pubg netflix serie.jpg

Netflix er på vej med en live-action-serie baseret på det populære computerspil ‘PUBG’.

Det bliver den Emmy-vindende skuespiller Donald Glover, der skal stå i spidsen for projektet, hvor han både får hovedrollen, instruerer og skriver manuskriptet.

Den kommende serie er under udvikling hos Netflix og produceres i samarbejde med spiludvikleren Krafton.

Artiklen fortsætter under annoncen

‘PUBG’ blev lanceret i 2017 under navnet ‘PlayerUnknown’s Battlegrounds’ og blev hurtigt et internationalt fænomen. Spillet har siden sat flere Guinness-verdensrekorder og er blevet et af de mest kendte Battle Royale-spil.

Konceptet er enkelt, men intenst: En stor gruppe spillere lander på en ø, hvor de skal finde våben og udstyr, kæmpe mod hinanden og forsøge at overleve. Spilleområdet bliver gradvist mindre, indtil kun én spiller eller ét hold står tilbage som vinder.

Det er endnu uvist, om Netflix-serien vil følge spillets velkendte præmis, eller om der bliver tale om en helt ny historie fra PUBG-universet.

LÆS OGSÅ:  Netflix afslører trailer til sæson 2 af ‘The Hunting Wives’

Donald Glover får selskab af sin bror Stephen Glover, som også skriver manuskriptet og fungerer som executive producer. Donald Glover er især kendt fra serierne ‘Atlanta’ og ‘Community’, mens han også har medvirket i film som ‘Solo: A Star Wars Story’.

Netflix har endnu ikke offentliggjort yderligere oplysninger om handlingen, de øvrige medvirkende eller en premieredato.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/11 Will Trent (Sæson 3)
(Sæson 3)

Will Trent voksede op i plejesystemet. Nu er han specialagent og bruger sine skarpe instinkter til at beskytte de sårbare og opklare sager, ingen andre kan.

03/11 Rush Hour 2

Under en ferie i Hongkong efterforsker Lee og Carter en eksplosion, der dræber to amerikanske toldbetjente, og afslører en falskmøntnerring.

03/11 Rush Hour 3

Et målrettet angreb sender Lee og Carter til Paris for at beskytte en vigtig kilde, mens de forsøger at fælde et internationalt forbrydersyndikat.

Da to bedsteveninder rammes af tom rede-syndromet, følger de deres teenagedøtre til Portugal, og på vejen finder de kærlighed, sjov og en helt ny forståelse af venskab.


Se alle nye film og tv-serier