Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘KPop Demon Hunters’ kommer til København i 2027

‘KPop Demon Hunters’ kommer til København i 2027

14/11/2026 | Flixfilm

kpop demon hunters københavn

Det populære Netflix-fænomen ‘KPop Demon Hunters’ kommer til Danmark med et stort liveshow, hvor fans kan opleve musikken og figurerne fra animationsfilmen på en helt ny måde.

‘KPop Demon Hunters Golden World Tour’ lægger vejen forbi Royal Arena i København den 22. september 2027 som en del af en omfattende verdensturné.

Det har streamingtjenesten netop offentliggjort.

Artiklen fortsætter under annoncen

Showet tager udgangspunkt i Netflix’ mest populære film nogensinde og bringer de tre dæmonjægere Rumi, Mira og Zoey fra K-pop-gruppen HUNTR/X til live foran publikum.

Ved hjælp af avanceret teknologi, levende optrædener, dans og spektakulære stunts bliver filmens animerede figurer en del af showet.

Også den populære drengegruppe Saja Boys og den charmerende tiger Derpy vil være med.

Publikum kan se frem til at opleve filmens største hits, heriblandt ‘Golden’, ‘How It’s Done’ og ‘Soda Pop’, i et show, der kombinerer koncert, dans og fortælling.

LÆS OGSÅ:  Denzel Washington og Robert Pattinson i nervepirrende bankrøveri på Netflix

Arrangørerne lover samtidig, at publikum selv bliver en aktiv del af oplevelsen, der er skabt til både børn og voksne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Verdensturnéen begynder i juni 2027 og kommer til næsten 50 byer med mere end 150 forestillinger i løbet af 2027 og 2028.

Fans kan allerede nu tilmelde sig forsalget til koncerten i Royal Arena. Tilmeldingen lukker den 18. november kl. 10, mens selve forsalget begynder den 19. november kl. 10.

‘KPop Demon Hunters Golden World Tour’ kan opleves i Royal Arena i København den 22. september 2027.

KPop Demon Hunters Golden World Tour danmark


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
13/11 Heartland

Den tidligere countrymusiklegende Misty Jones (Jessica Chastain) vender tilbage til Nashville for at opklare sandheden bag hendes talentfulde nieces forsvinden.

13/11 Mord i Galicien (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en kvinde bliver angrebet om natten, får en ihærdig betjent mistanke om, at hendes mand ikke er så uskyldig, som han ser ud til i dette drama inspireret af en sand historie.

Fra komediestjerne til retssag – denne dokumentar skildrer Russell Brands kometkarriere og bratte fald efter anklager om seksuelle krænkelser.

13/11 Stars and Vows: Anele & Buzza (Sæson 1)
(Sæson 1)

Følg mediedarlingen Anele Mdoda og hendes royale forlovede, Buzza James – lige fra festlighederne før brylluppet og de anspændte familieøjeblikke til det længe ventede “ja”.


Se alle nye film og tv-serier