Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix tilbyder nu film og serier med synstolkning

Netflix tilbyder nu film og serier med synstolkning

19/05/2015 | Flixfilm

orange new black netflixDet er kun få uger siden at Netflix annoncerede, at de ville imødekomme deres blinde eller svagtseende medlemmer og begynde at synstolke deres udvalg, men allerede nu kan streamingtjenesten tilbyde en lang række film og serier med synstolkning.

Blandt film og serierne som nu kan ses med synstolkning på Netflix Danmark finder man Orange Is the New Black, Grace & Frankie, Marco Polo, Dawg Fight, Chef’s Table og Unbreakable Kimmy Schmidt.

Det er værd at bemærke at synstolkningen på nuværende tidspunkt kun tilbydes på engelsk, men streamingtjenesten har meddelt at den i øjeblikket undersøger mulighederne for at tilføje andre sprog, heriblandt dansk.

Se alle titlerne med synstolkning her: Link.

Artiklen fortsætter under annoncen

Man aktiverer synstolkningen på samme måde, som man vælger undertekster og alternativ lyd mens film eller serien afspilles.

Synstolkning betyder, at der udover den originale lyd fra serien også vil være en fortællende stemme, som beskriver handlinger, som ikke umiddelbart kan tydes blot ved at høre af lydene. Det kunne blandt andet være fysiske handlinger, ansigtsudtryk, kostumer, omgivelser og sceneskift. I Danmark kender vi det fra kanalen DR Synstolkning, hvor DR har synstolket deres dramaproduktioner som Borgen, Arvingerne og 1864.

LÆS OGSÅ:  Se trailer til konfliktfyldt ny sæson af ‘The Diplomat’

Netflix vil fortsætte med at synstolke deres egenproduktioner, så inden længe kan det også forventes at for eksempel House of Cards, Bloodline og BoJack Horseman ligeledes vil være tilgængelig med det ekstra lydspor. Hertil kommer de eksterne produktioner, som filmtjenesten vil indkøbe fremover. Netflix samarbejder med filmstudier og andre indholdsejere om at øge tilgængeligheden for lydbeskrivelser på en lang række forskellige enheder, herunder Smart TV’er, tablets og smartphones

Flixfilm vil naturligvis holde dig opdateret når synstolkning bliver tilgængelig på dansk.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
25/09 Unabomber

I dette drama inspireret af virkelige hændelser følger vi Ted Kaczynskis vej fra ungt Harvard-geni og forsøgsperson til Unabomberen, mens FBI jagter ham.

25/09 Det endelige problem (Sæson 1)
(Sæson 1)

En falleret skuespiller må bruge sin berømte karakters efterforskningsevner til at opklare et mystisk dødsfald på et isoleret hotel, hvor alle er mistænkte.

For at kunne redde den smukke Prinsesse Andromeda, må den tapre Perseus kæmpe mod en række stærke og grusomme fjender.

25/09 Blood Legacy (Sæson 2)
(Sæson 2)

Efter flere års fravær vender Khanyi Adesina hjem for at kæmpe for sin families forretningsimperium, der er ved at drukne i korruption.


Se alle nye film og tv-serier