Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix køber Tallulah med Ellen Page

Netflix køber Tallulah med Ellen Page

13/01/2016 | Flixfilm

tallulah-netflixAllerede inden den amerikanske Sundance Film Festival er begyndt, har Netflix været på indkøb og købt filmen Tallulah, som ellers er en del af det officielle festivalprogram. Det skriver Variety.

Filmen Tallulah handler om en ung frisindet kvinde, som redder en baby fra sin uansvarlige moder og foregiver at være den oprigtige mor med hjælp fra moren til hendes ekskæreste. Hun bliver dog anklaget for kidnapning og vælger at returnere babyen, men de tre kvinder holder fortsat kontakten og danner et unikt bånd.

Tallulah, der beskrives som værende et komediedrama, har Ellen Page og Allison Janney på rollelisten og det er første gang de to spiller overfor hinanden igen siden den succesfulde indiefilm Juno fra 2007.

LÆS OGSÅ:  Netflix viser eksklusivt sneak peek på 'Grand Theft Auto VI'

Sian Heder har instrueret filmen og hun har tidligere stået bag kameraet på Orange Is the New Black og derfor kommer de måske heller ikke som den store overraskelse, at den anerkendte skuespiller Uzo Aduba fra netop Orange Is the New Black også medvirker i Tallulah.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er endnu ingen meldinger om hvornår Tallulah får premiere på Netflix Danmark.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Aldrig før offentliggjorte fængselsopkald, førstehåndsberetninger og arkivoptagelser kaster et skræmmende indblik i sindet på den koldblodige forbryder Charles Manson.

Nando er fanget mellem familielivet og sine forpligtelser over for den kriminelle underverden og må træffe et umuligt valg om, hvor hans sande loyalitet ligger.

Et dysfunktionelt hold af superskurke infiltrerer en afsides ø på en mission for at ødelægge et hemmeligt regeringseksperiment.

Starship Troopers er tilbage for at kæmpe mod gigantiske insekter, men denne gang står de også over for en menneskelig trussel.


Se alle nye film og tv-serier