Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Netflix løfter sløret for fire nye dokumentarer

Netflix løfter sløret for fire nye dokumentarer

13/08/2016 | Flixfilm

Amanda Knox NetflixI forbindelse med Toronto International Film Festival 2016 afslørede Netflix, at fire nye dokumentarfilm er på vej til streamingtjenesten. Du kan læse med om de forskellige dokumentarer herunder og samtidig se hvornår de får eksklusiv premiere på Netflix Danmark.

Netflix har altid været meget optaget i dokumentarfilm og har således et stort udvalg af film og serier, der bl.a. behandler interessante, kontroversielle og underholdende emner. De to dokumentarfilm; What Happened, Miss Simone? og Winter on Fire, som havde premiere på Netflix sidste år, var nomineret til dette års Oscar, mens den første originale dokumentar fra Netflix; The Square vandt en Oscar for bedste dokumentarfilm i 2013.

Læs mere om de kommende dokumentarfilm herunder;

The White Helmets
Dokumentar- og kortfilmen The White Helmets tager os til Aleppo i Syrien, hvor vi følger tre frivillige redningsarbejdere, som sætter alt over styr i deres forsøg på at redde civile syrere fra krigens ødelæggelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Premiere på Netflix 16. september.

Amanda Knox
I dokumentaren Amanda Knox dykker vi ned i mordsagen, der skabte overskrifter verden over: Hvem var Amanda Knox? Var hun en koldblodig morder, der dræbte sin roommate – eller var hun blot en naiv udvekslingsstuderende fanget i et endeløst mareridt?

LÆS OGSÅ:  Chokerende fertilitetsskandale bliver til ny Netflix-serie med Jessica Chastain

Premiere på Netflix 30. september.

Into the Inferno
Werner Herzog og vulkanolog, Clive Oppenheimer, tager os med på en rejse ind i vulkanernes verden og udforsker nogle af verdens mest eventyrlige vulkaner i Indonesien, Etiopien, Island og Nordkorea.

Premiere på Netflix 28. oktober.

The Ivory Game
The Ivory Game er en episk feature dokumentarfilm, hvor passionerede miljøaktivister og rangere i deres forsøg på at infiltrere et globalt netværk af elfenbenshandlere tager os med ind i en dyster underverden, hvor krybskytter og ulovlig handel med elfenben truer de afrikanske elefanters fortsatte eksistens. Filmen har Leonardo DiCaprio som executive producer.

Kommer på Netflix 4. november.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet

Efter en invasion fra rummet må en frygtløs teenager forsvare sin bror og deres hjem mod såvel skruppelløse angribere som blodtørstige overlevende.

Seks videnskabsfolk bliver mødt med det rene kaos og lurvede satanistiske præster, da de ankommer til et landsted, hvor 18 mennesker engang blev dræbt i løbet af en nat.

21/09 8 Remains

Efter at være blevet dræbt af en person, hun havde tillid til, hopper en ung kvinde ud og ind af sine minder for at finde en måde at ændre sin skæbne på.

21/09 Pentagram

Fire tyve søger ly i et fjerntliggende, tomt hus, men bliver fanget i et pentagram. Hvis de forlader det, risikerer de at udløse en dæmonisk skabnings frygtelige vrede.


Se alle nye film og tv-serier