Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Forunderlig teaser-trailer til A Series of Unfortunate Events

Forunderlig teaser-trailer til A Series of Unfortunate Events

07/10/2016 | Flixfilm

a-series-of-unfortunate-events-teaser-trailer-netflix-danmarkEfter tre år i produktion med langvarige auditions og forberedelse, har Netflix endelig udsendt første teaser til den længeventede serie; A Series of Unfortunate Events (Én Ulykke Kommer Sjældent Alene), som streamingtjenesten annoncerede i 2014. Teaseren til serien, som er baseret på bestseller-bogserien Lemony Snicket (alias Daniel Handler), kan ses nederst i artiklen.

Trailer er ligeså forunderlig og dragende som man kunne forvente af historiens univers. I klippet ses Lemony Snicket, som spilles af Patrick Warburton (Family Guy, Seinfeld), gå rundt på settet til serien, hvor han opfordre Netflix-medlemmerne til ikke gøre samme fejltagelse som Netflix, og inderligt beder dem om at undgå serien, og den skrækkelige historie for at undgå de onde tilfældigheder eller den tilfældige ondskab. Imens kan man høre Grev Olaf være i vældig godt humør i baggrunden. Grev Olaf spilles iøvrigt af Neil Patrick Harris (How I Met Your Mother).

A Series of Unfortunate Events (Én Ulykke Kommer Sjældent Alene) skildrer den tragiske historie om de forældreløse Baudelaire-børn – Violet, Klaus og Sunny – hvis onde værge, Grev Olaf, vil gøre alt for at få fingrene i deres arv. De tre søskende må hele tiden overliste Olaf og forpurre hans mange luskede planer og gennemskue hans forklædninger for at løse mysteriet om deres forældres død.

Serien består af otte episoder og foruden ovennævnte medvirker også Joan Cusack (Justice Strauss), Malina Weissman (Violet Baudelaire) Aasif Mandvi (Uncle Monty) og Louis Hynes (Klaus Baudelaire).

LÆS OGSÅ:  Nyheder på Netflix i august 2026

Artiklen fortsætter under annoncen

I slutningen af 2015 afholdte Netflix i øvrigt en åben audition hvor streamingtjenesten søgte børn til rollerne Violet og Klaus. Alle kunne deltage og dermed var det muligt for børn i Danmark at stille op. Umiddelbart ser det dog ikke ud til at nogen dansker røg igennem nåleøret og blev sendt til Canada for at være med i optagelserne.

Historien om Lemony Snicket er tidligere blevet filmatiseret i 2004, hvor skuespillere som Jim Carrey, Meryl Streep og Jude Law medvirkede. Filmen blev produceret af Paramount Pictures, som ligeledes samarbejder Netflix om den nye serie. Emmy-vinder Barry Sonnenfeld og forfatteren Daniel Handler er endvidere med til at producere serien.

A Series of Unfortunate Events kan ses på Netflix Danmark fra 13. januar 2017 og den vil være tilgængelig i 4K Ultra HD og HDR.


Relaterede nyheder




Skriv kommentar






Netop tilføjet
03/08 Stormen på Sesame Street (Sæson 1)
(Sæson 1)

En orkan blæser gennem Sesame Street, og pludselig har Big Bird ikke nogen rede længere! Hans venner går sammen om at muntre ham op og hjælper med at genskabe hans hjem.

03/08 Wieners

Tre driverter bliver ydmyget af en talkshowlæge og tager på et roadtrip på tværs af landet i en hjemmelavet pølse-mobil, så de kan give lægen et lag tæsk.

Efter den tykke professor Sherman Klump er blevet ydmyget, da han lagde an på en smuk studerende, tager han en ordentlig slurk af sin nye vægttabsmikstur.

Sherman Klump er blevet forlovet og forbereder sig på den store dag. Men hans skumle alterego Buddy Love truer med at ødelægge hans bryllup – og hans omdømme.


Se alle nye film og tv-serier